BRUXELLES

Med vedtagelsen af den såkaldte taksonomiforordning lige før sommerferien, fik den europæiske finanssektor det første udkast til et fælles sprog og fælles værktøjer – en taksonomi - for at sikre gennemsigtighed omkring om en investering er bæredygtig eller ej.

Med forordningen er der nu fastlagt en ramme for, hvordan bæredygtige investeringer kan fremmes, men det er kun første skridt på en lang vej.

For taksonomien skal videreudvikles, så sociale minimumsgarantier og særlige tekniske screeningskriterier ligger fast, og det skal undersøges, om taksonomien indenfor de kommende år bør omfatte mere end fokus på klima og miljømål for eksempel på det sociale område. Og i bekræftende fald hvordan det så kan se ud.

Derfor har EU-Kommissionen oprettet en særlig platform for bæredygtig finansiering, som er et rådgivende organ sammensat af eksperter fra den private og offentlige sektor.

Platformen skal rådgive Kommissionen i deres videre arbejde med at få foldet den bæredygtige investeringsdagsorden endnu mere ud.

Et nichefelt

Man har kunnet søge om at komme med i platformen, hvis medlemmer blev offentliggjort 1. oktober og en af de 50 personer, der er blevet udvalgt, er danske Signe Andreasen Lysgaard fra Institut for Menneskerettigheder, hvor hun er specialkonsulent inden for menneskerettigheder og erhverv.

"Lidt et specialiseret nichefelt i forhold til den brede bæredygtighedsdagsorden." som Signe Andreasen Lysgaard selv siger.

"Men vi synes, det er helt centralt. Begrebet socialt ansvarlig kan være lidt diffust. Men vi har jo menneskerettighederne, som vi er blevet enige om internationalt, og som er rimeligt konkrete. Vores arbejde består i at kvalificere kendte begreber som CSR (corporate social responsibility, red.) eller bæredygtige investeringer ved at gøre brug af menneskerettigheder. Så når vi taler om, at virksomheder eller investorer skal opføre sig socialt ansvarligt, så kan vi måle det op imod menneskerettighederne," forklarer hun om sit job.

Og det er den kompetence, hun nu skal sparke ind til Kommissionen via platformen for bæredygtig finansiering, hvor hun er kommet med i en undergruppe med socialt fokus.

"Dels kigger vi på idéen om en social taksonomi inspireret af den grønne. Holder den? Og hvordan skal den i så fald se ud? Dels ser vi på, hvad der ligger bag det her krav om sociale minimumsgarantier, der allerede ligger i forordningen. Hvad betyder det helt konkret i regi af investeringer, og hvordan gør man? Også her arbejder jeg så på at få placeret menneskerettighederne centralt."

Ny rapporteringspligt

De fleste er med på, at hvis man køber en ny T-shirt, så skal det helst ikke være børnearbejdere, der har siddet og syet den, men hvordan sikrer man sig lige det?

"Der er forskellige ting, man kan gøre for, at det ikke sker. For eksempel lovgivning og påvirkning fra forbrugeres side. Men investorerne spiller også en stor rolle. Derfor skal det finansielle system geares til at skubbe på i en rigtig retning," forklarer Signe Andreasen Lysgaard om, hvorfor en taksonomi for socialt bæredygtige investeringer er vigtig.

Mange investeringsvirksomheder hævder at være både grønne og bæredygtige, men parallelt med den nye taksonomiforordning, er der nu kommet en rapporteringspligt, som tvinger investorerne til at se deres portefølje efter i sømmene i forhold til, om det reelt er rigtigt.

"Der er gået lidt konkurrence i at sige, at investeringer er bæredygtige, så med den her type lovgivning forsøger man at sige: det er fint med alle de gode intentioner, men det skal kvalificeres. Taksonomien introducerer et klassificeringssystem, så investorerne kan blive konkrete og vise, at de i deres portefølje møder et kriterie med så og så mange procent. Det skal så kommunikeres én gang årligt, og idéen er, at den transparens så skaber en naturlig tilskyndelse for investorerne til at drive investeringerne i en bæredygtig retning."

Bureaukrati skal minimeres

Det er dog vigtigt netop at forstå, at bæredygtigt ikke kun er grønt.

"Noget af det vi arbejder på, er at sikre, at når vi nu har rigtig meget fart på den grønne omstilling - hvilket vi skal have - at vi så ikke får en social slagside. Hvis vi flytter 1.000 mennesker for at sætte en masse vindmøller op, hvad sker der så med de 1.000 mennesker? Vi skal skynde os, men samtidig sikre os, at omstillingen ikke kun bliver grøn, men også retfærdig," siger Signe Andreasen Lysgaard, der også gennem platformen vil arbejde for at sikre, at EU’s lovgivning på tilstødende områder spiller rigtigt sammen.

For udover arbejdet med taksonomien til bæredygtig finansiering arbejder Kommissionen for eksempel også med det der på engelsk hedder en EU mandatory human rights due diligence law.

Det er en lov, der bliver fremsat næste år, som skal gøre det lovpligtigt for alle virksomheder at respektere menneskerettigheder, ved at udvise såkaldt nødvendig omhu.

"Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem tingene. Hvordan skal sådan en lov spille sammen med det man nu laver på det finansielle område i forhold til en potential social taksonomi og rapporteringskravene? Det er meget vigtigt, at vi ikke skaber overvældende bureaukratiske byrder, som kan spænde ben for at de forskellige tiltag får den tiltænkte effekt – for den er der virkelig brug for," siger Signe Andreasen Lysgaard.