DA: 225-timersregel har sendt markant flere i arbejde

Langt flere kontanthjælpsmodtagere arbejder ved siden af deres ydelse, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der peger på, at 225-timersreglen fra 2016 har sikret ydelsesmodtagerne tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Foto: Mathias Svold/ERH
Foto: Mathias Svold/ERH

Frem til foråret 2016 lå andelen af kontanthjælpsmodtagere, der arbejdede ved siden af deres ydelse, stabilt på ca. 5 pct., men efter at 225-timersreglen trådte i kraft, er andelen af kontanthjælpsmodtagere mv. med beskæftigelse steget til knap 8 pct.

Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

”Jeg tolker det sådan, at når vi i et system som kontanthjælpssystemet indfører nogle krav om, at man skal have et fast antal arbejdstimer for at fastholde den forsørgelse, man har, på det nuværende niveau, så er der en del, der er i stand til at ændre adfærd og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet, som jo er det, det hele handler om her,” siger Erik E. Simonsen, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.  

I april 2016 trådte 225-timersreglen i kraft. Reglen betyder, at modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse skal arbejde mindst 225 timer om året. Hvis dette ikke sker, kan ydelsen blive sat ned.

En større andel modtagere af kontanthjælpsydelser arbejder

Selvom andelen af kontanthjælpsmodtagere, der arbejdede ved siden af deres ydelse, er steget fra 5 pct. til 8 pct., er det stadigt en begrænset del af hele gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Her skal man dog ifølge Erik E. Simonsen huske på, at mange aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere er undtaget fra 225-timresreglen – i visse kommuner over 50 pct.

Alligevel tøver han ikke med at kalde reglen for en succes.

”Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være en del af de her mennesker, som også, når først de får en kontakt til arbejdsmarkedet, kan udbygge den. Fordi for mange mennesker handler det også om både at få troen på, at man selv kan, men også at få skabt nogle kontakter til en virksomhed. Det er jo det, vi ved, der har så stor betydning,” siger Erik E. Simonsen.

Indtil coronakrisen ramte dansk erhvervsliv i foråret, var økonomien i fremgang og flere virksomheder meldte om mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsen havde siden 2013 været støt stigende. Det har ifølge DA gjort det lettere for kontanthjælpsmodtagere at finde beskæftigelse, men andelen af kontanthjælpsmodtagere med arbejde ved siden af ydelsen er steget markant mere end beskæftigelsen siden indførelsen af 225-timerskravet i foråret 2016, viser analysen.  

I dag er situationen en anden, hvor mange virksomheder har måtte afskedige medarbejdere som følge af coronakrisen.

”Det er klart, at det alt andet lige selvfølgelig er rarere for alle, når der er godt gang i arbejdsmarkedet, og der er mange muligheder. Men samtidig er det faktisk overraskende, at til trods for de store udfordringer, vi har haft her siden starten af marts, så er vi faktisk meget langt fra, at arbejdsmarkedet er gået i stå,” siger Erik E. Simonsen og tilføjer:  

”Det ser faktisk ikke så slemt ud lige nu, som man kunne have frygtet, og dermed tror jeg også, at der stadigvæk er gode muligheder for kontanthjælpsmodtagere.”

I slutningen af 2020 skal den stærkt omtalte Ydelseskommission aflevere sine anbefalinger til regeringen. Kommission skal gentænke kontanthjælpssystemet og finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.

”Vi synes, at det her er et bidrag, som vi håber, at kommission kan bruge til at få inspiration til, hvor vigtigt det er, at vi på den ene eller anden måde får nogle af de mennesker, der er på kontanthjælp ud på ikke mindst private virksomheder, for det er der, vi ved, at der er mulighed for for alvor at få trukket noget beskæftigelse,” siger Erik E. Simonsen.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også