Omfattende nedlukninger i flere europæiske lande har skabt usikkerhed om fremtiden for dansk økonomi, lød det mandag fra finansminister Nicolai Wammen, der indledte finanslovsforhandlingerne med at præsentere en række nye finanspolitiske initiativer.

Konkret lægger regeringen blandt andet op til en markant udvidelse af boligjobordningen, så loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kroner og loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kroner.

Samtidig skal en eksportpakke på 500 mio. kroner årligt fra 2021-2023 sættes i søen, mens der skal afsættes en ramme til målrettede omstillingsindsatser i 2021 og 2022 på i alt 2 mia. kr. i de områder af Danmark, der lige nu er hårdest ramt af krisen. Det handler blandt andet om omstilling af virksomheder samt omskoling og opkvalificering af lønmodtagerne.

Ifølge Philipp Schröder, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet, kommer regeringens initiativer på bagkant af, at den anden coronabølge har udviklet sig i en mere aggressiv retning i det meste af Europa, end de fleste havde håbet på for bare få uger siden.

”En krisestyring skal jo respondere på de informationer, der kommer.”

”Der er kommet en stribe globale data i de seneste uger, og justeringerne går kun i én retning. Dét taler jo i sig selv for, at man kigger i skuffen for at se, hvad man har liggende af forholdsvis hurtigtvirkende stimulispakker.”

I sidste uge valgte EU-Kommissionen at sænke sin vækstprognose for 2021 og forventer dermed, at genopretningen kommer til at tage længere tid, end kommissionen oprindeligt havde forventet. De nye tal viste, at EU-Kommissionen nu venter en vækst i EU på -7,4 procent i 2020 og 4,1 procent i 2021. I juli ventede kommissionen en vækst i EU på -8,3 procent i 2020 og 5,8 procent i 2021.

”Det er ikke fordi, de nye vækstjusteringer var så meget mere grusomme, men udsigten var, at det hele kommer til at tage meget længere tid. Det betyder selvfølgelig også noget for, hvor meget, man skal holde hånden under købekraften og aktivitetsniveauet i Danmark,” siger Philipp Schröder.

”Billedet har ændret sig – ikke uventet - men nu har vi realiseringen af en anden bølge, der ser ud til at være sværere at få under kontrol, end man måske havde forestillet sig - især i landene og økonomierne omkring os. Jeg tror ikke, at jeg er stødt på en opjusteret vækstprognose i løbet af de seneste 10 dage.”

Hvis man så antager, at det er rettidigt at stimulere økonomien nu – er håndværkerfradraget så et effektivt værktøj?

”Håndværkerfradraget orienterer sig mod det hjemlige. Men der er også en eksportpakke i det her - det er den dualitet, man skal tænke over. På det ene understøtter det virksomheder, der skal koble os til omverdenen, for det er vi også nødt til i 2021, mens det på det andet forsøger at sikre noget af den afsætning, der måske mangler internationalt,” siger Philipp Schröder og fortsætter:

”Det er svært at se, at medarbejdere, der bliver til overs, fordi en industriproducent ikke længere kan afsætte i USA eller Europa, straks bliver til tømrer. Tiltagene laver ikke strukturelle forandringer i økonomien, men trods alt kan de vedligeholde noget købekraft, som internationalt ikke kommer ind til vores økonomi, og der er håndværkerfradraget jo et klassisk værktøj.”