Britisk økonomi i rekordstor fremgang - men økonom ser skyer

I tredje kvartal voksede Storbritanniens økonomi med rekordfart. Ifølge økonom ser fjerde kvartal svært ud.
Foto: Henry Nicholls/REUTERS / X06612
Foto: Henry Nicholls/REUTERS / X06612
AF RITZAU

Den britiske økonomi slikkede i den grad sårene efter coronakrisen i juli, august og september.

Her steg landets bruttonationalprodukt (bnp) 15,5 procent fra andet kvartal, hvilket er den største kvartalsvise vækst nogensinde.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Baggrunden for fremgangen kommer dog på en noget billig baggrund. I andet kvartal var økonomi nemlig ramt af rekordstor modvind.

Og udsigten for den britiske økonomi er langtfra lyserød. Ifølge økonom Kim Blindbæk fra Sydbank er der mørke skyer på vej.

Det skyldes blandt andet, at der fra november igen er indført skrappe restriktioner i Storbritannien, hvor alle ikke-nødvendige-butikker skal holde lukket.

- På mange måder minder den nye nedlukning om nedlukningen i foråret, der fik alvorlige konsekvenser for den britiske økonomi.

- Vi vurderer, at den britiske økonomi vil lide endnu et tilbageslag i fjerde kvartal, lyder det fra Blindbæk i en kommentar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også