Hvor meget fattigere bliver Danmark målt ved BNP i 2025 af regeringens 23 planlagte eller gennemførte skatteforhøjelser?

Det spørgsmål er centrum for, at skatteminister Morten Bødskov fredag var kaldt i samråd af De Konservatives skatteordfører Rasmus Jarlov. Jarlov er utilfreds med, at han to måneder efter, at spørgsmålet blev stillet, kun har fået et foreløbigt svar om, at spørgsmålet kræver omfattende beregninger og derfor ikke kan besvares inden for den normale tidsfrist på to uger.

”Jeg kan ikke lade være med at se det som om, at regeringen ikke vil svare på, hvad konsekvenserne er for Danmarks økonomi af alle skattestigninger, som de gennemfører,” siger Rasmus Jarlov.

Så du tolker det som et bevidst politisk valg om, at man ikke vil fremlægge de her beregninger?

”Jeg synes, det er svært at se det anderledes. Jeg kan ikke se nogen logik i, at regeringen ikke vil svare på, hvad effekten er ud fra de beregningsmetoder, der har været hidtil. Desværre – jeg gransker mit sind for at finde på en anden måde at fortolke det på, men jeg har svært ved at fortolke det anderledes, når regeringen simpelthen ikke vil svare på vores spørgsmål.”

På samrådet henviste skatteminister Morten Bødskov til, at Skatteministeriet i øjeblikket er ved at opdatere sine regnemetoder, og at et eventuelt svar allerede på nuværende tidspunkt ville risikere at blive decideret misvisende. Han understregede, at Skatteministeriet altid bestræber sig på altid at svare rettidigt på de spørgsmål, der bliver stillet fra Folketinget, men at svarene også skal være både retvisende og dækkende.

”Nogle gange så sker det dog, at vi får stillet et spørgsmål af en sådan karakter, at hensynet til svare rettidigt kommer til at vige for hensynet til at svare fyldestgørende, og hvor vi derfor må afgive et foreløbigt svar,” lød det fra Morten Bødskov, der efterfølgende henvendte sig direkte til den tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov:

”Det er noget, som folk der også selv har besat ministerstole, ved kan være tilfældet.”

Ifølge Bødskov har Skatteministeriet mulighed for at beregne de afledte effekter på BNP, når politikerne justerer på personskatterne på arbejdsindkomst.

”Hvis man derimod skal skønne over virkningerne på BNP af afgiftsændringer, så er det den faglige vurdering, at den nuværende metode baseret på de afledte virkninger på arbejdsudbuddet ikke giver resultater, som er fyldestgørende, men som ligefrem kan risikere at være vildledende,” lød det fra skatteministeren.

Ikke en god undskyldning

Den forklaring er Rasmus Jarlov dog ikke tilfreds med.

”Jeg synes ikke, at der blev givet nogle ordentlige forklaringer af, hvorfor regeringen ikke vil svare på konsekvenserne af dens egen politik. Vi har sagt meget klart, da vi stillede spørgsmålene – og i dialogen mellem Skatteministeriet og Skatteudvalget – at så må regering bruge de gældende beregningsmetoder. Vi kan ikke vente i mange måneder på, at regeringen har lavet nogle nye beregningsmetoder, og vi er fint tilfredse med at få svar ud fra de metoder, der har været brugt hidtil.”

”Så jeg synes ikke, at det er nogen god undskyldning, som regeringen kommer med,” siger Rasmus Jarlov.  

Hvad tænker du om Morten Bødskovs pointe om, at det i givet fald kan risikere at blive decideret vildledende svar, der kommer med de nuværende beregningsmetoder?

”Det er i hvert fald bedre at få svar ud fra de gældende beregningsmetoder end ikke at få et svar. Vi har ikke haft mistillid til de gældende beregningsmetoder og har i sagens natur brugt dem selv tidligere.”

”Så hvis vi fik svar nu, ville de i hvert fald være konsistent med den måde, som tingene er blevet beregnet på tidligere. Vi har ikke haft nogen mistillid til de beregningsmetoder, der har været brugt og har selv brugt dem. Derfor kan vi heller ikke se, hvorfor de ikke skulle kunne blive brugt under den nuværende regering,” siger Rasmus Jarlov.

Han vil nu gensende sit spørgsmål til skatteministeren og samtidig understrege, at besvarelsen skal ske med udgangspunkt i de regnemetoder, der hidtil har været brugt i den type spørgsmål.  

Samtidigt er han spændt på at se, hvilke opdateringer, Skatteministeriet ender med at lave af regnemetoderne.

”Jeg håber kun, der ligger faglige grunde bag, men vi holder øje med hvilke justeringer, de laver af regnemetoderne, så det ikke kommer til at gå ud på at man ønsker at få socialdemokratisk politik til at fremstå mere positiv, end den ville gøre, hvis man brugte de hidtidige beregningsmetoder.”

Cepos: Det er lidt ond vilje fra Skatteministeriet

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i Cepos, mener, at der kan være saglige begrundelser for, at Skatteministeriet vælger at ændre på sine regnemetoder.

Han kan derimod ikke forstå, at ministeriet ikke vil give svar med udgangspunkt i de hidtidige beregningsmetoder.

”Der er den mulighed, at Skatteministeriet er blevet klogere, og at man derfor ændrer nogle regneprincipper. Det synes jeg er fair. Men jeg synes ikke, at det er fair, at man ikke vil beregne BNP-effekter ud fra de gamle regnemetoder. Man må bare sige, at det er den måde, man har regnet på hidtil og så tage det forbehold, at man er i gang med at ændre på regnemetoderne,”  

Han henviser til, at der netop nu forhandles om finansloven for 2021.

”Mette Frederiksen har gennemført og planlægger 31 skattestigninger - så hvis der kommer nogle afgiftsstigninger på finansloven nu, så siger Finansministeriets regnemetode, at man skal lægge en adfærdseffekt ind – og det gør man,” siger Mads Lundby Hansen og fortsætter:  

”Når man kan lægge en adfærdseffekt ind, så har man også grundlaget for at beregne velstandseffekten, altså BNP-effekten. Så jeg må indrømme, at jeg også synes, at der lidt ond vilje fra Skatteministeriet her. Fordi man kunne sagtens sige, at vi ændrer regnemetode i øjeblikket; "hvis vi regner på den gamle metode, så er det det her, men vi vil gerne tage et forbehold for beregningerne, hvis der kommer en ny regnemetode",” siger Mads Lunby Hansen.

Ifølge Cepos’ egne beregninger, der aktuelt tager udgangspunkt i 31 gennemførte eller planlagte skattestigninger fra regeringens side, reducerer regeringens skattestigninger BNP med fem milliarder kroner. Hvis man også indregner Arne-pensionen og øvrige forslag, der trækker personer ud af arbejdsstyrken, ender det samlede velstandstab som følge af regeringens politik på cirka 14 mia. kr., vurderer Cepos.