Tysk minister: Vi undgår formentlig ny recession

Det er nødvendigt med økonomisk støtte til detailhandlen, siger den tyske økonomiminister, Peter Altmaier.
Foto: Michele Tantussi/REUTERS / X03942
Foto: Michele Tantussi/REUTERS / X03942
AF RITZAU

Den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, siger, at Tyskland formentlig vil undgå endnu en recession i foråret til trods for en nedlukning af samfundet fra onsdag.

"Jeg håber, at vi kan forhindre, at økonomien kommer til at stå helt stille under den anden bølge af coronaviruspandemien," siger Altmaier mandag til den offentlige radio Deutschlandfunk.

Han siger samtidig, at det er nødvendigt med økonomisk støtte til detailhandlen.

Tyskland vil fra onsdag lukke de fleste butikker.

"Hvis vi handler klogt, kan vi holde økonomien på sporet. Men det kræver hjælpepakker. Vi må samtidig undgå en stadig fortsættelse af restriktioner, fordi vi ikke er modige nok til at være effektive nu," siger han.

Altmaier understreger, at det stadig er et lyspunkt, at der arbejdes videre på langt de fleste fabrikker i modsætning til marts, hvor mange forsyningskæder blev brudt.

Ministeren advarer mod, at befolkningen stilles alt for mange, hurtige lettelser i sigte i januar, da det er usikkert om man kan holde løfterne.

Forbundskansler Angela Merkel fastslog søndag efter et nyt krisemøde med lederne af landets 16 delstater, at julehandlen er aflyst i alle butikker, som ikke betragtes som essentielle.

Butikkerne skal holde lukket foreløbig indtil 10. januar.

Skolerne bliver også lukket i samme periode, mens arbejdsgivere bliver opfordret til at lade ansatte, der kan, arbejde hjemmefra.

I et åbent brev til regeringen har 28 tyske detailhandlere advaret om, at størstedelen af butikker, der ligger centralt i byer, ikke vil overleve en tidlig julenedlukning.

"Lukninger denne uge "vil være afslutningen for de indre byer, som vi kender dem i dag"," står der i brevet ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også