Europæisk coronavaccine skal diskuteres før jul

Coronavaccine fra Pfizer og BioNTech kan potentielt få en hurtigere godkendelse i EU, end der var lagt op til.
Foto: POOL/REUTERS / X80003
Foto: POOL/REUTERS / X80003
AF RITZAU

Den 21. december bliver der holdt et ekstraordinært møde i en ekspertkomité under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

På dagsordenen er coronavaccinen fra Pfizer og BioNTech, og om vaccinen kan godkendes til brug af EU's medlemslande.

Det oplyser EMA i en meddelelse på sin hjemmeside.

I forvejen var der planlagt et møde med samme dagsorden til 29. december. Det møde finder stadig sted, hvis det er nødvendigt, står der i meddelelsen.

Fremrykningen af mødet betyder, at der hurtigere end hidtil ventet kan komme en europæisk godkendelse af en coronavaccine.

Nyheden fra EMA bliver taget godt imod af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

På Twitter skriver hun, at hver dag tæller, og at der bliver arbejdet for fuld kraft for at godkende coronavacciner, der er sikre og effektive.

- Jeg glæder mig over nyheden fra EMA om, at det fremrykker sit møde for at diskutere vaccinen fra Pfizer og BioNTech til inden jul.

- Det er muligt, at de første europæere vil blive vaccineret inden slutningen af 2020, skriver Ursula von der Leyen i sit tweet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også