For anden gang på under et år, står store dele af dansk erhvervsliv over for en omfattende nedlukning.

Det står klart, efter at statsministeren på et pressemøde onsdag varslede nye restriktioner over jul og nytår, der betyder, at storcentre, butikker og liberale erhverv skal lukke. Denne gang ved arbejdsgivere og lønmodtagere dog, hvad de går ind til, og rammerne for hjælpepakker til erhvervslivet er allerede på plads.

Blandt andet derfor forventer Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, ikke, at den kommende nedlukning vil efterlade sig spor, der bare tilnærmelsesvis minder om det, man så i foråret.

”Der er selvfølgeligt direkte effekter af, at de salgskanaler, der nu bliver lukket, ikke kan lave den omsætning, de ellers kunne have lavet, men noget af omsætningen vil flytte sig andre steder hen til onlinesalg.”

”Vi ved fra forårets nedlukning, at det rammer de forskellige erhverv meget forskelligt. For eksempel kan der være en ekstra efterspørgsel, efter nedlukningen stopper, og så så man eksempelvis at byggemarkeder og supermarkeder fik større omsætning, fordi folk ikke kommer ud og spise på restaurant, men de skal alligevel spise, så der går mere omsætning over til supermarkederne og væk fra restauranterne,” siger Philipp Schröder.

Han vurderer samtidig, at det kan blive held i uheld, at nedlukning sker lige op til juleferien.

”Der er formentlig en lidt mildere effekt, fordi det rammer hen over noget ferie i juleferiesæsonen, og ikke mindst så har virksomhederne og forbrugerne prøvet det før. Mens vi i foråret havde den der indledende frygt for, hvad det betyder for ens job, så tror jeg nu, at vi er meget bedre rustede til, at der ikke opstår en form for jobfrygt og økonomisk tilbageholdenhed. ”

”Så det er selvfølgelig træls og bestemt ikke positivt for økonomien, men frygten for, at det her kan skubbe økonomien i en dybfryser, tror jeg ikke er givet den her gang i forhold til foråret.”

Philipp Schröder minder samtidig om, at man skal huske på, hvad de økonomiske konsekvenser kunne være blevet af ikke at lukke samfundet igen.

”Konsekvenserne for økonomien, hvis vi risikerer en form for nedsmeltning i sundhedsvæsenet vil formentlig være mere dramatisk, end det vi kommer til at opleve takket være denne nedlukning – igen under en antagelse om, at vi igen i januar kan lempe.”

Har vi råd til flere hjælpepakker?

”Der er to elementer i det. For det første har man ikke udnyttet hjælpepakkerne i fuld udstrækning. I foråret ved, vi at de ressourcer man har lagt til side til hjælpepakker, ikke blev udnyttet, hvilket er fornuftigt, for det er en hjælpepakker, der ligesom vores førstehjælpskit i bilen helst ikke skal bruges, så der blev kun brugt en del af det, og derfor er der også råd til at gøre det fortsat,” siger Philipp Schröder og fortsætter:

”Derudover er man også blevet bedre til at designe reglerne, der ligger rundt omkring hjælpepakkerne, så nogle af de forvridninger, der kan ligge i hjælpepakkernes design er blevet mindre. Man har forbedret de værktøjer, man havde i foråret. Så det kommer til at være en mindre del af erhvervslivet, der kommer til at være nødt til at trække på hjælpepakkerne den her gang, og så er værktøjerne blevet mere skarpe og præcise, så det skulle ikke vælte læsset”.   

Hvad tror du bliver afgørende for, hvornår økonomien er tilbage i fuldt gear?

”Coronakrisen er jo et anderledes konjunkturforløb, end vi kender, fordi den rammer sektorerne forskelligt og skaber vinder- og tabersektorer. Så der er rigtigt mange sektorer, der slet ikke har haft en coronakrise, men tværtimod har haft et coronaboom,” siger Philipp Schröder og fremhæver onlineforretninger og byggebranchen som eksempler på brancher, der er gået frem, mens blandt andet detailhandel og hoteller har set en brutal nedgang.

”Derfor skal man lige tænke over, hvordan det påvirker den samlede makroøkonomiske udvikling. Der er også derfor, man skal være lidt varsom med, hvilke stimulipakker man giver økonomien. Man skal jo ikke skubbe til de sektorer, der kører godt.”

”Hvis man skal tale om, hvornår vi er tilbage på sporet og har kompenseret for, at vi måske permanent har lidt mindre turisme i verden, så skal den arbejdsstyrke jo flytte sig hen til de steder, hvor vi så konsumerer mere.”

Han forventer, at dele af arbejdsstyrken kommer til at omstille sig til en verden, hvor der eksempelvis kan være mindre turisme. Når strukturerne ændre sig, forventer han, at økonomien vil begynde at indhente det tabte land.

”Det kan potentielt tage lang tid, men mit bedste bud er, at vi kommer til at se en betydelig genopretning i 2021, men vi kommer ikke tilbage på vores oprindelige vækstspor før om halvandet til to år.”

”Jeg går ud fra, at vi kommer til at indhente det hele i 2021, men det gælder jo ikke bare om at indhente det, vi er gået glip af i 2020, vi skal jo også indhente den vækst, vi er gået glip af i 2020,” siger Philipp Schröder.