PolicyWatch

Erhvervsliv advarer mod nye udlændingeregler trods indrømmelse fra regeringen

Udenlandske medarbejderes bidrag til dansk økonomi er rekordstort, viser nye tal fra Dansk Industri. Erhvervsorganisationen kritiserer, at et flertal i Folketinget lægger op til at stramme reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Myndighederne skal have nemmere ved at kontrollere brodne kar, lyder det fra Socialdemokratiet.

Foto: Philip Davali

En løn på 30 kr. i timen, 14-timers arbejdsdage og en europalle i et baglokale som seng.

Det vakte bred forargelse, da DR i januar kunne beskrive, hvordan "kinesiske kokke" arbejdede under kummerlige vilkår på danske restauranter. Med en stramning af udlændingeloven, der blandt andet stiller krav om dansk bankkonto til udlændige, der arbejder i Danmark over en længere periode, håber et flertal i Folketinget at sætte en stopper for social dumping.

Men lovforslaget møder kritik fra Dansk Industri, Radikale og flere borgerlige partier, der mener, at regeringen med de strammere regler vil skyde gråspurve med kanoner. De frygter, at en lang række lovlydige danske virksomheder vil blive ramt af forslagene.

"I DI er vi enige i målet med lovforslaget, men indgrebet kan ramme meget mere præcist, så det ikke behøver at ramme alle virksomheder," siger Søren Kjærsgaard Høfler, der er chefkonsulent i Dansk Industri.

Han peger på, at udlændinge i langt de fleste tilfælde bidrager til det danske arbejdsmarked og arbejder under ordentlige vilkår.

I lovforslaget lægges der blandt andet op til at indføre krav om særskilt arbejdstilladelse, når udenlandske par kommer til Danmark for at arbejde. Samtidigt skal det være muligt at afvise en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, alene hvis der er en formodning om, at ansøgningen om opholdstilladelse ikke er reel.

Der lægges også op til at styrke kontrollen med de udenlandske arbejdstagere generelt og med de virksomheder, der har dem ansat, og endeligt skal der stilles krav om, at udlændinge, der arbejder mere end seks måneder i Danmark, skal have en dansk bankkonto, uanset hvilken erhvervsordning, den udenlandske medarbejder er kommet ind på.

Det sidste er i den grad en torn i øjet på erhvervslivet.

Søren Kjærsgaard Høfler henviser til en dugfrisk analyse fra DI, der viser, at beskæftigelsesvæksten i de seneste ti år i høj grad kan tilskrives udlændinge, som nu udgør 10 pct. af alle lønmodtagere i Danmark. På trods af coronakrisen skønner analysen, at udlændinges bidrag til værdiskabelsen i Danmark vil ligge på 177 mia. kroner i 2020. Den værdiskabelse vil blive sværere at opretholde med de nye regler, siger han.

"Lovforslaget er et unødvendigt benspænd for langt de fleste danske virksomheder, og de virksomheder, der får mest besvær ud af de her nye regler om bankkonto og eksempelvis særskilt arbejdstilladelse til den medfølgende partner, er nogle af Danmarks allerstørste virksomheder. Det er de virksomheder, der bidrager mest til at skabe jobs og velfærd til danskerne," siger Søren Kjærsgaard Høfler.

Fra DI’s side kan man glæde sig over, at lovforslaget oprindeligt lagde op til, at udenlandske medarbejdere skulle have en dansk bankkonto allerede efter tre måneder. Men her er regeringen kommet erhvervslivet i møde. Dog slet ikke nok, lyder det fra DI, der gerne så, at virksomheder helt var blevet undtaget fra kravet om dansk bankkonto og kravet om særskilt arbejdstilladelse til medfølgende familie, hvis de benytter sig af fasttrack-ordningen og/eller positivlisten, der er to erhvervsordninger, udlændinge kan benytte, hvis de kommer til Danmark for at arbejde.

V og R vil stemme imod krav om bankkonto

Også på Christiansborg møder udsigten til strammere regler for udenlandsk arbejdskraft kritik.

"Vi synes ikke, at proportionerne passer helt i forhold til, hvad der er af snyd, og hvilke sager der opleves. Det er klart, at vi også har en holdning om, at der skal være en skarp kontrol med udenlandsk arbejdskraft, og der skal ikke foregå social dumping, men det nytter ikke noget at sætte arbejdsgiverne i en situation, hvor de skal druknes i bureaukrati i forhold til for eksempel at udbetale løn til en dansk bankkonto," siger Samira Nawa, der er beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre.

Hvordan får man så gjort op med, at der har været de her tilfælde med arbejdsgivere, der har snydt?

"Lovforslaget indeholder også nogle kontrolelementer, så det er ikke fordi, at vi ikke vil se på, hvordan man kan stramme yderligere op. Det kommer vi også til med lovforslaget. Men den del kan man jo sagtens se på også, uden at man skal straffe virksomhederne over en bred kam," siger Samira Nawa.

Radikale Venstre har fået opdelt lovforslaget, så partiet kan stemme for dele af lovforslaget.

I Venstre er man også klar til at støtte øget kontrol af udenlandsk arbejdskraft, men ikke hvis det ”har karakter af chikane,” siger udlændingeordfører i Venstre, Mads Fuglede.

"Det er ikke noget, vi kommer til at stemme for. Der er nogle enkelte ting omkring kontrollen, som vi godt kan leve med, og den del af det har vi ikke noget problem med. Men meget af det opfatter vi egentlig bare som chikane af dem, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft, og derfor kommer vi til at stemme imod lovforslaget."

Der har jo været nogle reelle problemer med kinesiske kokke. Kalder det ikke på politisk handling?

"Jo, det gør det. Vi vil gerne have, at man laver nogle foranstaltninger, der gør, at sådan nogle ting bliver nemmere at komme efter. Vi har jo haft kokke, der sov i det køkken, hvor de arbejdede og opholdt sig i Danmark på helt urimelige vilkår, hvor ikke noget som helst var, som det skal være på det danske arbejdsmarked. Sådan noget vil vi gerne komme efter. Man skal bare ikke bruge det som sådan en paraply til at få en masse ting vedtaget, som bare chikanerer dem, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft," siger Mads Fuglede.

DF sikrer flertal for lovforslag

Da Enhedslisten og SF støtter forslaget i dets nuværende form, kan regeringen sikre sig flertal for kravet om en dansk bankkonto med stemmer fra Dansk Folkeparti, og det er partiet klar til, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

"Vi synes, der skal være kontrol med det. Hvis pengene går ind på en udenlandsk konto, aner man ikke, hvor de havner henne. Det kan være, at lønnen ad omveje går til en bagmand og den slags ting. Hvis pengene går ind på en dansk bankkonto, er der også mere kontrol med, at der bliver betalt skat. Det er også for at prøve at undgå misbrug," siger Bent Bøgsted.

Socialdemokratiet vil stoppe social dumping

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, understreger, at partiet ikke vil genere danske virksomheder, men at lovændringerne er nødvendige for at komme social dumping til livs.

"Vi forstår godt forstår, at et lovforslag som det her kan dele vandene. For på den ene side har vi langt størstedelen af virksomhederne i dansk erhvervsliv, som heldigvis opfører sig efter reglerne og er en kæmpe gevinst for Danmark, og på den anden har vi desværre en lidt mindre gruppe af virksomheder, som ikke spiller efter reglerne. Det er jo dem, vi går efter med det her," siger Rasmus Stoklund.

Ifølge Rasmus Stoklund er hensigten med at stille krav om dansk bankkonto, at det skal blive nemmere for myndighederne at kontrollere, at udlændinge, der arbejder i Danmark på en erhvervsordning, rent faktisk får lønnen udbetalt.

Han understreger, at hensigten ikke er at genere virksomheder, der overholder reglerne og påpeger, at erhvervslivet allerede er blevet imødekommet på ønsket om, at kravet om dansk bankkonto nu først kommer til at gælde efter seks måneder i stedet for tre måneder, som der oprindeligt var lagt op til.

"Vi kan forstå på nogle af de store virksomheder, at de har behov for relativt let at kunne trække medarbejdere ind fra andre dele af verden, som kan arbejde i kortere perioder i Danmark. Der var tre måneder lige lovligt kort tid, og derfor har vi udvidet den del til seks måneder for at imødekomme det ønske."

DI har selv foreslået, at man kan tage den store gruppe af virksomheder, der bruger fasttrack-ordningen eller positivlisten og fritage dem fuldstændigt fra kravet om en dansk bankkonto. Hvordan kan det være, at I ikke vil gå så langt?

"Det har der foreløbigt ikke været et juridisk grundlag for, og det hænger blandt andet sammen med, at når man vedtager lovgivning i Danmark, så skal man som udgangspunkt vedtage en lovgivning, der gælder for Loke såvel som for Thor, og at man ikke må forskelsbehandle."

Rasmus Stoklund "forstår godt tankegangen", siger han. Han påpeger, at lovforslaget giver myndighederne mulighed for at styrke kontrollen med netop de virksomheder, hvor der er mistanke om urent mel i posen. Eksempelvis kan SIRI med den nye lovgivning pålægge virksomheder at føre digital logbog over deres medarbejdere.

"Det vil jo ikke ramme hæderkronede danske virksomheder, som ikke har ordnede forhold," siger Rasmus Stoklund.

Regeringens lovforslag skal andenbehandles fredag og forventes endeligt vedtaget d. 22. december.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier