PolicyWatch

Ørsted uenig med regeringen om energiøer

Platforme vil give den billigste energiø i Nordsøen, mener Ørsted, mens energiministeriets beregninger viser, at det vil være mindst lige så dyrt som en kunstig ø. Samtidig stiller aktørerne spørgsmål ved miljøkonsekvenser i begge løsninger.

Caisson d'etre: der er unighed om den kommende energiø skal være af beton eller stål. | Foto: Energinet

Stones eller Beatles? Blur eller Oasis? Henrik Poulsen forlader posten som Ørsteds topchef med lidt af en kontroversiel bemærkning – i hvert fald hørt gennem en energiingeniørs ører.

Det handler om, hvad der er bedst: Stål eller beton.

Mere præcis handler det om prisen på de kommende energiøer, et bredt flertal i folketinget har besluttet skal være opført i 2030. I et indlæg i Børsen sidste torsdag plæderede Henrik Poulsen for Ørsteds længe udtalte ønske om man i Østersøen bør anvende den allerede eksisterende Bornholm som energiø. Mens at øen i Nordsøen bør være i form af stålplatforme frem for at etablere deciderede øer med sænkekasser af beton.

Ifølge topchefen vil en fysisk ø – en såkaldt caisson-ø – tage længere tid at etablere, så den risikerer ikke at være klar til 2030. Den kan få indvirkning på det lokale dyreliv og biodiversiteten, og muligheden for at bruge den til servicehavn og brint-, PTX eller lagringsteknologier vil enten være unødvendigt eller usikkert. Mens det frem for alt vil være dyrere.

"I Ørsted har vi analyseret de to modeller, og vores beregninger viser, at det med en caisson-ø vil være cirka 4 mia. kr. dyrere at etablere de første 3 GW i Nordsøen i forhold til platformsløsningen. Udbygget til 10 GW vil caisson-løsningen stadig være betydeligt dyrere," konstaterede Henrik Poulsen.

12-38 milliarder

Den beregning har Ørsted imidlertid ikke klappet af med sin største aktionær. I hvert fald ikke den del af den danske stat, der laver beregninger for energiminister Dan Jørgensen. For blot to dage før indlægget blev bragt, havde ministeren svaret på et spørgsmål fra den konservative energiordfører Egil Hulgaard om netop prisforskellen mellem platforme og fysiske øer.

"En platformsløsning på 3 GW estimeres til en pris på 12 mia. kr., mens en platformsløsning på 10 GW estimeres til 38 mia. kr. Dette er baseret på kendt teknologi, herunder at platformene etableres som 1 GW-platforme," lød det i svaret.

"Den estimerede pris for en såkaldt inddæmmet ø til 3 GW med tilhørende havn er 12 mia. kr. En inddæmmet ø til 10 GW med tilhørende havn estimeres til 29 mia. kr."

Ved hvad prisen er

Forudsætningerne for sidstnævnte var, at den fysiske ø skal konstrueres af en "periferi af nedsunkne betonelementer med sandopfyld", hvor øen med 3 GW vil være 18 hektar, mens den på 10 GW vokser til 46 hektar. Samt for platformene at disse etableres som 1 GW-platforme.

Det er i sidstnævnte, at forskellen skal findes, mener Ørsted. Efter oprindeligt ikke at have haft yderligere kommentarer til indlægget vendte selskabet mandag tilbage med en forklaring på prisforskellen. Om end det ikke fremgår, hvorvidt platformsøen i selskabets optik vil være 4 mia. kr. billigere end ministeriets beregninger, eller om den fysiske ø vil være 4 mia. kr. dyrere.

"Den største forskel mellem vores beregninger og Energistyrelsens vedrører platformsløsningen. Vores beregninger baserer sig på 2GW-platforme i stedet for 1GW, og vi har trykprøvet vores forventede priser på disse standardiserede platforme op mod projekter i markedet, og vi forventer, at platformene kan bygges markant billigere, end Energistyrelsen antager," skriver energiselskabet.

"Vi mener, at vi som verdens største udvikler af havvind har en god fornemmelse med priserne på disse platforme."

Det fremgår ikke præcis af svaret, hvorfor Ørsted har baseret deres beregninger af en ø på 3 GW ud fra 2 GW-platforme. Men i første omgang er den politiske aftale under alle omstændigheder, at der skal opføres en ø på 3 GW i Nordsøen.

Dieseldrevne skibe

Det er imidlertid ikke kun en beregningsteknisk uenighed mellem Ørsted og ministeren. Henrik Poulsens indlæg blev ligeledes mødt med venlig uenighed dagen efter fra energiselskabet Andels topchef Jesper Hjulmand samt topcheferne for pensionsselskaberne PFA og Pensiondanmark, Allan Polack og Torben Möger Pedersen.

I et indlæg i Børsen hævdede trioen – der er sammen i konsoritet Vindø, der vil etablere en fysisk energiø i Nordsøen – at "ø-løsningen hverken er dyrere eller mere kompleks end en stålplatform". Lige som Henrik Poulsens spørgsmålstegn ved miljøkonsekvenserne ved en betonø afvises, mens konsortiet omvendt peger på den anden løsnings miljøproblemer.

"Det, at øen har en havn, vil spare både miljøet og omkostningerne for de store (dieseldrevne) vedligeholdelsesskibe, som ellers vil skulle være ude omkring vindmøllerne 24/7," fastslår debattørerne.

Således kan grønne projekter antage sig adskillige nuancer afhængigt af, hvorfra de belyses. Endnu er der dog ikke truffet nogen beslutning om, hvorvidt energiøen skal være i form af stålplatforme, som de store energiselskaber modsat de fleste andre har erfaring med at etablere, eller om det skal være i form af muligvis mere politisk imposante fysiske øer. I alle tilfælde kommer de til at udgøre en habil milliardinvestering.

Mere fra PolicyWatch

Radioudbud resulterer i 94 nye tilladelser til at drive dab-radio

Et netop afsluttet udbud af en stor mængde ledige pladser på det regionale dab-net har haft noget større tilslutning end tidligere, og i flere områder var der konkurrence om tilladelserne. "Vi har oplevet overvældende stor interesse," siger formand for Radio- og tv-nævnet.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier