PolicyWatch

L&F-formand tror på flere eksterne investorer i dansk landbrug

To tredjedele af de danske landmænd er over 66 år, og derfor står branchen over for en stor bølge af generationsskifter de kommende år. Ifølge formanden for Landbrug & Fødevarer vil eksterne investorer fra ind- og udland blive mere almindeligt.

Foto: PR Landbrug & Fødevarer

Det har længe været kendt, at gennemsnitsalderen i dansk landbrug stiger år for år. For at løse den gordiske knude vil der i de kommende år komme mange flere eksterne investorer, vurderer Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

Det skriver Børsen.

"I dag er velhavende investorer fra byerne eller udenlandsk kapital kun involveret i få procent af handlerne. Vi har stadig problemer med stor gæld og med at få en indtjening, der står mål med aktivernes værdi. Men investorer udefra vil blive mere almindeligt, og med historisk lave rentesatser kan et afkast på måske 3 pct. jo også være tilfredsstillende for mange," siger Søren Søndergaard.

Han er foruden posten som formand for Landbrug & Fødevarer indehaver af landbruget Baldershave, som han værdianslår til ca. 150 mio. kr.

De seneste officielle tal viser, at 66.500 hektar ifølge Danmarks Statistik var på udenlandske hænder i 2018. Det svarer til 2,5 pct. af det samlede danske landbrugsareal.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier