PolicyWatch

Opsving i coronasmitte tvinger Storbritannien i ny nedlukning

Folk skal holde sig hjemme, medmindre de har et job, der gør det nødvendigt at arbejde ude, siger premierminister Boris Johnson.

Johnson konstaterer, at Storbritannien ikke har været så hårdt ramt af smitten med covid-19, siden pandemiens udbrud i marts. | Foto: JEFF OVERS/BBC/VIA REUTERS / Ritzau Scanpix

Den britiske premierminister, Boris Johnson, giver ordre til en ny nedlukning af England efter et voldsomt opsving i smittede og døde med covid-19.

Folk i England skal holde sig hjemme, medmindre de har et job, der gør det nødvendigt at arbejde ude, siger han. Skoler og uddannelser vil blive ramt, siger han.

Johnson konstaterer, at Storbritannien ikke har været så hårdt ramt af smitten med covid-19, siden pandemiens udbrud i marts.

Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, indførte tidligere på dagen en tilsvarende hård nedlukning af det skotske samfund.

I både England og Skotland er det en variant af covid-19, der har opskræmt politikere og læger. Det er en mutation, der har vist sig at være en del mere smittefarlig, men ikke nødvendigvis mere dødelig.

Det er en variant, der lige nu også breder sig i Danmark og andre europæiske lande.

"Vi må derfor bevæge os ind i en national nedlukning, som er hård nok til at inddæmme denne variant," siger Johnson.

"Det betyder, at regeringen igen giver jer instruks om at holde jer hjemme."

Johnson konstaterer, at de britiske hospitaler er under et hårdere pres end nogensinde før under pandemien.

"Med det meste af landet allerede underlagt hårde indgreb så står det klart, at vi behøver at gøre mere sammen for at få denne nye variant under kontrol," siger han.

Over 75.000 mennesker er under pandemien døde i Storbritannien med covid-19. Det placerer briterne som nummer seks på listen over lande med forholdsmæssigt flest døde.

De påbegyndte vaccinationer kan være lyst i mørket pointerede han. Hvis vaccineprogrammet går som planlagt og nedlukningen viser sin effekt i færre døde, så vil det være muligt gradvist at ophæve nedlukningen af England i midten af februar.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier