Det europæiske børstilsyn, ESMA, opfordrer banker til at offentliggøre, hvor store ultrabillige TLTRO-lån, de har optaget i Den Europæiske Centralbank, skriver Bloomberg News.
Sker det, vil markedet få større indsigt i, hvilken betydning lånene har for bankernes udvikling, mener ESMA.
TLTRO-lånene giver de kommercielle banker adgang til at optage lån med en rente på helt ned til minus 1 pct. Med andre ord får de penge for at optage lånene.
I dag har bankerne dog ikke pligt til at offentliggøre, hvor stor finansiering, de skaffer ad den vej, og nogle banker har valgt ikke at give indblik i låntagningen, skriver Bloomberg.
"Givet det samlede volumen for TLTRO III-operationerne, mener ESMA, at dette spørgsmål har væsentlig effekt på bankernes finansielle rapportering og muligvis er udbredt på tværs af EU," skriver tilsynet.
ECB: Færre banker trækker mindre i ny lånerunde