PolicyWatch

Jens Rohde vil have Jes Dorph-sag taget op i Folketinget

Jes Dorph-Petersens rettsikkerhed er blevet draget i tvivl i forbindelse med den advokatundersøgelse, der nu har fået ham fyret, mener Jens Rohde (R).

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Den radikale politiker Jens Rohde mener, at sagen om Jes Dorph-Petersen skal drøftes i Folketinget, siger han til Berlingske. Det sker, efter at Jes Dorph-Petersen forleden afslørede, at han er blevet fyret fra sit job som vært på TV 2's program "Go' Aften Live" pga. to krænkelsessager, som kom frem efter den advokatundersøgelse, TV 2 har sat i gang for at komme krænkelser og sexisme til livs.

"Jeg har bedt kulturministeren indkalde medieordførerne, så vi kan få en åben drøftelse af det her. Skal vi gå ind i det? Og skal vi i så fald sikre retningslinjer for advokatundersøgelser, som ikke kan drage retssikkerheden i tvivl? Jeg mener, at den bliver draget i tvivl her, og det gør advokaten (Jes Dorphs advokat, Mette Grith Stage, red. ) jo også," siger Jens Rohde.

Jens Rohde mener, at det er op til politikerne at vurdere, "hvad det er for nogle principper, der skal være til stede," når statsejede virksomheder som TV 2 iværksætter advokatundersøgelser.

Jes Dorph-Petersen offentliggjorde selv på Facebook, at han var blevet fyret, og i samme ombæring fremlagde han sin sag hos Politiken, hvor han fortalte, at han føler, at han i forbindelse med advokatundersøgelsen "har været igennem en uværdig, ensidig og uretfærdig proces".

TV 2-programdirektør Lotte Lindegaard har over for MediaWatch slået fast, at man ikke accepterer krænkelser, og at det er nødvendigt at "trække en streg og drage en konsekvens uanset, hvornår de er foregået."

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch)

Mere fra PolicyWatch

Forhandlere spår dansk guldmine i central EU-lovgivning

Forhandlere for Europa-Parlamentets største grupper ser muligheden for ambitiøse, bindende minimumskrav i en kommende revidering af EU's krav til energieffektivisering. "Der er et enormt potentiale for vores virksomheder," konstaterer dansk chefforhandler.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier