PolicyWatch

EU’s kræftplan modtages med stor tilfredshed

Både industri og patientorganisationer klapper i hænderne over EU-Kommissionens udspil til en ny kræftplan, som holder sig frit af politisk minefelt, og derfor vurderes til at kunne få stor effekt.

EU-Kommissionens oplæg til en ny kræftplan modtages godt af såvel industri som patientorganisationer, men skal også godkendes af både EU-Parlamentet og EU's medlemslande. | Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Det er ikke altid tilfældet, når EU-Kommissionen præsenterer noget, men med kræftplanen ”Beating cancer”, som Kommissionen fremlagde onsdag, virker EU’s lovudformer til at have ramt plet.

Planen får nemlig ros over en bred kam. Også fra industrien.

I en fælles pressemeddelelse fra medicinalindustriens paraplyorganisation EFPIA, European Cancer Patient Coalition (ECPC) og European Cancer Organisation (E.C.O.), tager organisationerne varmt imod udspillet.

Inspireret af det momentum, som Europas Beating cancer-plan genererer, forpligter vi os til at arbejde endnu tættere sammen for at levere bedre resultater for mennesker med kræft, lyder det i meddelelsen.

"Ny innovation inden for personlig onkologi, genterapier og kombinationsbehandlinger kræver innovative sundhedssystemer, langsigtede investeringer og stærke partnerskaber. Vi ser frem til at samarbejde med alle interessenter for at opnå håndgribelige fremskridt for nutidens og morgendagens kræftpatienter og holde EU i spidsen for forskning og innovation," siger Nathalie Moll, generaldirektør for EFPIA i pressemeddelelsen.

Også I Kræftens Bekæmpelse tager man positivt imod planen.

"Vi har jo dansk erfaring med, at netop planer på kræftområdet er noget af det der løfter behandlingskvaliteten og situationen for patienterne, så vi synes, det er en rigtig god idé, der bliver lavet en plan også på europæisk niveau," siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Han roser Kommissionens for at holde sig til de områder, hvor de reelt kan gøre flytte noget. Sundhedsområdet er nemlig en national kompetence, og selvom Kommissionen ved flere lejligheder på det sidste har bekendtgjort, at de gerne vil have mere kompetence på området, så skinner det ikke igennem i planen.

"De har taget områder ud, hvor de faktisk kan levere noget. For eksempel på forskningsområdet, som er en hjørnesten i det her, hvor de dirigerer penge hen. Hvis man havde gjort det sådan, at hjørnestenene var afhængige af landenes indsats efterfølgende, så kunne det nemt blive svært at få det implementeret," siger Jesper Fisker.

Regeringerne i EU’s hovedstæder har nemlig en indgroet modstand mod, at Kommissionen krabber sig ind på deres områder, og derfor er Jesper Fisker glad for, at planen ikke gør det.

"I mange lande- også i Danmark – ville det så blive en diskussion om, hvorvidt EU skulle til at blande sig på et område, hvor de ikke har traktatmæssige beføjelser, i stedet for at vi skulle rykke på kræftområdet. Det er bedre at EU faktisk kan levere på det, der bliver sat på dagsordenen og så er med til at sætte et tog i gang. Man er stadig afhængig af at landene forlænger planen ind i de nationale sundhedsvæsener. De skal stadig bidrage, men det vil komme fra landene selv," siger Jesper Fisker.

Direktøren i Kræftens Bekæmpelse er særligt glad for den vægt, som EU-Kommissionen lægger på forebyggelsesdelen.

"Det er dels indenfor kampagnedelen, men også med klare målsætninger om, hvor vi skal bevæge os hen på tobaks- og alkoholområdet. Fire ud af ti kræfttilfælde kan forebygges, så det er jo isoleret set ekstremt vigtigt at man får sat fokus på forebyggelse, så man undgår at kræft opstår," siger Jesper Fisker, der også mener, det er et af de områder Danmark kan tage ved lære og blive bedre.

"Vi ryger alt for meget og hvis vi kan lære noget om bekæmpelse af tobak af de andre lande, vil der virkelig være noget at komme efter."

Derudover er Jesper Fisker begejstret for det initiativ, der vil lave et netværk blandt EU-landene, der forbinder nationale anerkendte kræftcentre senest i 2025.

"Det er rigtigt rigtigt spændende som en samarbejdskonstruktion, hvor man binder forskningsmidler sammen med kvalitetsudvikling på forskningsområdet men jo også på behandlingsområdet. Det er et rigtigt godt initiativ, hvis man får lavet nogle netværk, der kan bære en kvalitetsudvikling på tværs af landegrænser."

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier