Færre melder sig ledige under denne nedlukning

En analyse fra AE viser, at stigningen i antallet af tilmeldte ledige kun er 5.600 personer højere, end det normale niveau på denne tid af året.
Stigningen i antallet af tilmeldte ledige er 5.600 personer højere end gennemsnittet de seneste fem år på denne tid af året. | Foto: Mathias Svold/ERH
Stigningen i antallet af tilmeldte ledige er 5.600 personer højere end gennemsnittet de seneste fem år på denne tid af året. | Foto: Mathias Svold/ERH
AF A4 Nu FORMIDLET AF RITZAU

Ledigheden eksploderede under første corona-nedlukning.

Men det samme er ikke sket under den anden store nedlukning, der startede i midten af december. Faktisk viser en analyse fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), at stigningen i antallet af tilmeldte ledige kun er 5.600 personer højere end gennemsnittet de seneste fem år på denne tid af året - altså fra midten af december til start februar.

Det har Erik Bjørsted, der er cheføkonom i AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), en forklaring på.

"I foråret, da man lukkede landet ned, kom det som et chok. Så kom lønkompensationsordningen, som både det offentlige og virksomhederne skulle vænne sig til. Denne gang er der ingen indkøringsfase, alle har erfaringerne fra foråret, så det hele kører mere gnidningsfrit nu. Det er en del af forklaringen."

Men der er også en anden forklaring, der bunder i, at der er en større optimisme at spore under anden nedlukning.

"Virksomhederne begynder at se, at der er lys for enden af tunnelen, fordi vaccinerne er på vej. Det, der kan ødelægge det hele, er, hvis det trækker længe ud med at få vaccinerne til landet."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også