PolicyWatch

Arkitekter er skuffede over energiøens udseende

To arkitekter mener, at der burde være arbejdet mere med det visuelle udtryk af den kommende energiø i Nordsøen. Det siger de til Politiken.

Foto: PR VIndø

Der skulle have været arkitekter med inde over energiøen i Nordsøen fra starten, for nu fremstår den for teknologifokuseret og tager ikke højde for perspektiver som fugleliv og turisme.

Sådan lyder dele af kritikken fra de to advokater Katrina Lotz, institutleder ved Arkitektskolen i København, og Kristian Hagemann, adm. direktør hos virksomheden Gottlieb Paludan, til Politiken.

"Esbjerg Havn var umiddelbart mere veltilrettelagt. Dette fremstår som en rent teknisk løsning, hvor man lader til at have overset, hvor store perspektiver og muligheder sådan et anlægsprojekt rummer," siger førstnævnte til avisen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forsvarer visualiseringen og oplyser, at der indtil videre blot er tale om en illustration lavet af ministeriets egen grafiker.

Trecifret milliardinvestering

Som beskrevet af EnergiWatch landede den politiske aftale om en energiø i Nordsøen i sidste uge. Planen om at etablere en sådan har været undervejs siden den store klimaaftale sidste sommer.

Fuldt udbygget anslås løsningen – som endte med at skulle udformes som en kunstig energiø – at koste 210 mia. kr.

I første omgang skal energiøen have en kapacitet på 3 GW, men siden er det planen at udbygge til mindst 10 GW.

 

Konsortium klar til at byde på energiø

Uventet gæst kan redde energiøens fest

Danmark og Belgien laver kabelerklæring

Mette Frederiksen jagter grøn milliardgevinst til Danmark: Blæser til eksportoffensiv i USA

Ørsted frisk på kunstig ø 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier