Medlemslandene tørster efter euro fra EU's store genopretningsfond, og tirsdag ventes Europa-Parlamentet at godkende den historisk svimlende pakke på 5000 milliarder kroner, der blev aftalt af landene sidste år.

Alligevel kan der gå måneder - op til et halvt år - før pengene begynder at strømme ud til konkrete projekter i EU-landene.

Det skyldes blandt andet, at EU-Kommissionen skal bruge tid på at vurdere landenes planer, og samtidig skal EU-landenes parlamenter godkende finansieringen af EU's samlede budget, som genopretningen er knyttet til.

Der er altså en del arbejde at gøre, og i den sammenhæng kan EU-Parlamentets forventede godkendelse af pakken tirsdag ligne en formalitet på en lang vej mod de penge, som nogle lande har akut brug for.

De største grupper i parlamentet støtter genopretningspakken, hvor der i denne uge stemmes om hovedparten: Genopretnings- og resiliensfaciliteten på i alt 5000 milliarder danske kroner.

Heraf gives 2325 milliarder kroner som tilskud. Resten er lån. EU-Kommissionen havde tidligere lagt op til, at to tredjedele af puljen skulle være tilskud.

Socialdemokraten Niels Fuglsang stemmer for:

"Det er et sundt princip, at landene selv skal hæfte for gæld, og det er også blevet rykket i den retning. Det er fornuftigt."

"Men der er også tilskud, og der må vi så sige, at nu står vi sammen i EU, og vi tager disse lån og giver en hjælpende hånd til økonomien. Jeg synes, at det er et fornuftigt resultat," siger han.

Pakken finansieres ved, at EU-Kommissionen optager lån på EU-landenes vegne. Det vil først ske "sent i foråret". Det sagde EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni, i januar.

Hele idéen om at stifte fælles gæld i EU er lige så ny, som den er uspiselig for nogle medlemmer af EU-Parlamentet. Det sidste var også den danske regerings synspunkt i foråret 2020.

Men efter at have bekæmpet den og "forhandlet" andelen af tilskud ned, gik den danske regering med.

DF er ikke med. Det understregede Peter Kofod (DF) tirsdag i EU-Parlamentet i Bruxelles. Efterfølgende uddyber han:

"Det her kan jeg under ingen omstændigheder støtte. Der er tale om astronomisk store hjælpepakker. En del af det er fælles gæld, som filtrer vores økonomi sammen med alle mulige andre lande, der er dårligt drevne, og den anden del er et gaveelement."

"Jeg er imod, at man bare kaster gaver ud til lande, hvoraf mange har været på støtten i mange, mange år. Det er den helt forkerte vej at gå," siger han.

EU-Parlamentet har forhandlet den andel af milliarderne, der skal øremærkes til klima, op til 37 procent. Oprindeligt havde EU-Kommissionen foreslået 25 procent.

"Det kan være fint nok at gøre noget for klimaet. Det er ikke for det. Der kan ligge masser af fine projekter i det, og det er som sådan ikke projekterne, jeg på den måde nødvendigvis måtte have noget imod," siger Kofod.

Det er konstruktionen i finansieringen, tilføjer han.

Fuglsang er meget tilfreds med klimamilliarderne, selv om hans parti gik efter lidt flere penge til det.

"Vi ville gerne have haft mere. Men omvendt kan jeg ikke pege på en pakke, hvor så mange penge samlet går i retning af klimaet. I den forstand, synes jeg, at det er rigtig godt. Det er epokegørende," siger han.

EU-Parlamentet stemmer om pakken tirsdag aften. Resultatet ventes tirsdag sent eller onsdag.