Vreden breder sig i tyske virksomheder over forlænget nedlukning

Politikerne lader virksomheder i stikken, siger talsmand, efter at tysk nedlukning er forlænget til 7. marts.
Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197
Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197
AF RITZAU

Tyske erhvervsorganisationer er vrede over, at regeringen og de 16 delstater er blevet enige om at forlænge nedlukningen på grund af corona til 7. marts.

Det lader tyske erhverv i stikken, hedder det.

Men forbundskansler Angela Merkel siger i en orientering til Forbundsdagen, at nedlukningen ikke kommer til at vare en dag længere end nødvendigt.

- Politikerne lader industrierne i stikken, siger Andrea Belegante, fra organisationen BdS, som repræsenterer restauranter og cateringfirmaer.

Hun siger, at hun er "forbløffet" over, at regeringen og de 16 delstatsregeringer under et møde onsdag blev enige om at forlænge nedlukningen fra 14. februar til 7. marts.

- Endnu en gang er der ingen udsigtsmål, ingen konkrete skridt mod en åbningsstrategi, og igen kun en udsigtsløs udsættelse til begyndelsen af marts, mener Belegante.

Hans Peter Wollseiger, der er formand for det tyske håndværksråd, er nedslået over, at politikerne ikke har en plan for en genåbning.

- Mange virksomheder ønsker og har behov for omsider at komme i gang igen, og de har brug for at vide, hvordan det kan blive muligt, siger han.

Tyske virksomheder og lønmodtagere har under pandemien - som i Danmark - modtaget økonomisk støtte til at klare sig gennem krisen.

Forbundskansleren kalder torsdag den fortsatte nedlukning for "passende, nødvendig og proportionel".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også