Hvis man bliver testet positiv i en antigentest - også kendt som lyntest - skal man efterfølgende tage en PCR-test hos det offentlige. Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen i et sæt nye anbefalinger.

Ændringen skyldes, at det ikke er muligt at undersøge en positiv lyntest for, hvilken variant den stammer fra.

"Vi anbefaler, at alle, der får en positiv antigentest, også får foretaget en PCR-test ligeså snart de får besked om, at antigentesten er positiv," siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

"På den måde sikrer vi, at vi som samfund kan overvåge virusvarianterne, så vi kan sætte målrettet ind mod dem. Samtidig kan man med en mere følsom test få bekræftet, at man er smittet," siger han.

I øjeblikket har myndighederne primært fokus på den britiske og sydafrikanske variant af coronavirus, som vurderes at være mere smitsomme.

Lyntest er ikke helt så pålidelige som PCR-test, men har til gengæld den fordel, at de giver svar på 15-30 minutter, mens der typisk kommer svar på en PCR-test i løbet af et døgn. Sundhedsstyrelsen anbefaler dem primært i forbindelse med screeninger, for eksempel på arbejdspladser, skoler eller institutioner.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke lyntest til personer, der har symptomer for coronavirus.

En gruppe danskere forskere undersøgte i december lyntest og PCR-test over for hinanden, hvor knap 5000 borgere blev testet med begge test på samme tid.

Studiet viste, at lyntest har en følsomhed på 70 procent. Det vil groft sagt sige, at for hver gang PCR-testen fandt 100 smittede, fangede lyntesten 70 af de smittede. Lyntesten var bedst til at finde positive med symptomer, da den her havde en følsomhed på 79 procent. For personer uden symptomer var tallet knap 50 procent.

I 13 procent af tilfældene blev personer, der blev testet positive i lyntest, ikke testet positive i PCR-testen. Dermed er altså også en risiko for, at lyntesten siger, at man er smittet, uden at man er det.