Regeringen foreslår nu, at tilbagebetalingen af A-skattelån for virksomheder strækkes ud over en længere periode for at øge virksomhedernes likviditet. 

I det lovforslag, regeringen fremsatte til hastebehandling onsdag 10. februar, er der foreslået en tilbagebetalingsfrist 1. februar 2022. Det betyder, at små og mellemstore virksomheder, der gør brug af de nye låneordninger, vil have seks betalingsfrister i februar 2022. Der er bekymring for, hvad det vil betyde, hvis virksomhederne skal tilbagebetale lån fra flere låneordninger på én gang. Derfor foreslår regeringen nu, at man ser på mulighederne for at fordele tilbagebetalingerne over en længere periode.

”Regeringen tager virksomhedernes situation meget alvorligt, og vi er optaget af, at virksomhederne kommer så godt som muligt igennem krisen. Sammen med Skatteforvaltningen har regeringen helt frem til nu set på muligheden for at forlænge betalingsfristen, så vi så at sige glatter tilbagebetalingerne lidt ud. Derfor har jeg oversendt et ændringsforslag til Folketinget”, siger skatteminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse.

Regeringens forslag går ud på, at A-skattelån vedrørende februarbetalingen i 2021 først skal tilbagebetales 1. april 2022, og at A-skattelån vedrørende martsbetalingen i 2021 først skal tilbagebetales 1. juni 2022. Det giver virksomhederne mulighed for at beholde likviditet på 26 mia. kr. fra februarbetalingen i knap to måneder yderligere og fra martsbetalingen på 53 mia. kr. i knap fire måneder yderligere.

Lån vedrørende momsbetalingen 1. marts 2021 skal fortsat tilbagebetales 1. februar 2022, fremgår det af meddelelsen.

Mangler udsigt til, hvornår der genåbnes

"Det giver god mening, at man derved vil åbne mulighed for, at virksomhederne kan sprede betalingerne ud over en større periode. På den måde kan man forhåbentlig undgå, at en samlet, stor skatteregning fuldstændig dræner den likviditet, virksomhederne har knoklet for at opbygge og opretholde de senere måneder," siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, i en pressemeddelelse, men tilføjer:

"Det ændrer dog ikke ved, at der jo vil være en regning, som skal betales på den anden side. Derfor er det afgørende, at virksomhederne får langsigtet klarhed hurtigst muligt. Hvad kan åbne 1. marts? Hvad kan åbne 15. marts, hvis smittetallene er stabile? Hvad kan åbne 1. april, når cirka 1 mio. danskere er blevet vaccineret? Hvornår forsvinder grænserestriktionerne for europæisk arbejdskraft? Hvilke indikatorer siger, hvornår der ikke er pres på sundhedsvæsenet længere?"

I SMVDanmark er man også glad for tiltaget, men også her advarer man om, at pinen nok trækkes ud, men jo ikke forsvinder

»Krisen i de små og mellemstore virksomheder er jo voldsom, og økonomien er slået helt i smadder. For de virksomheder, som ikke får lov til at genåbne 1. marts, vil SMVDanmark insistere på, at fællesskabet betaler de fulde omkostninger ude i virksomhederne. De kan ikke blive ved med for eksempel at skulle betale mellem ti og 25 procent af lønnen til hjemsendte medarbejdere," siger administrerende direktør Jakob Brandt til Berllingske.