Hvor har vi dog ventet længe på at se EU’s nye banebrydende system for, hvornår en investering egentlig kan kaldes grøn.

For nylig kom det frem, at vi må vente endnu længere, fordi Kommissionen er blevet druknet i mere end 46.000 høringssvar og har fået kritik fra flere østlande. Ventetiden går desværre værst ud over de investorer, der gerne vil placere deres penge i projekter, der ikke bare kalder sig grønne, men rent faktisk ER grønne – og i sidste ende de virksomheder, der leverer den bæredygtige udvikling, og som har brug for kapital til at sætte skub på. 

Tilbage i 2018 var det en banebrydende idé, EU præsenterede. Man ville skabe et system, der sørgede for, at når man investerede i et projekt eller en virksomhed, der kaldte sig bæredygtig, kunne man være sikker på, at det rent faktisk var bæredygtigt. Det skulle være helt tydeligt for en investor, hvordan det ville påvirke planeten, hvis han eller hun satte sine penge i vindmøller frem for i et kulkraftværk.

Systemet, der i fagsprog kaldes taksonomien, er en milepæl i den grønne omstilling. Det bliver verdens første klassifikationssystem, der har ensartede og specifikke krav til, hvornår en økonomisk aktivitet kan kaldes bæredygtig.

Det er et helt afgørende skridt på vejen til den grønne omstilling og et vigtigt værktøj til at undgå, at man bare sådan uden videre kan kalde sig grøn – uden rent faktisk at gøre en forskel for klimaet eller være bæredygtig i forhold til planetens ressourcer. Og ikke mindst at vi alle kan sammenligne investeringer ud fra klare kriterier. Men nu lader det altså vente på sig.

Østlande utilfredse

En af de helt store knaster har været, at Kommissionen havde lagt op til, at projekter der vil investere i naturgas, ikke skal klassificeres som specielt grønne. Det vakte stor utilfredshed i ti østlige lande med Polen i spidsen. Men hvorfor i alverden skulle vi kalde en fossil energikilde som gas for grøn?

I et system for grønne investeringer er vi nødt til at sørge for, at kun de investeringer, der reelt er bæredygtige, kan få det grønne stempel.

Selvom naturgas ganske vist er grønnere end kul, så er det ikke en vedvarende energikilde. Som jeg ser det, nytter det ikke at give gas et grønnere stempel, end det kan bære. Kravene til bæredygtighed skal holde langt ud i fremtiden, og hvad angår naturgas, så har vi allerede besluttet, at det skal udfases.

Lysten til at investere bæredygtigt stormer frem. De grønne investeringer er vores fremtid, og hvis Polen og Tjekkiet og Ungarn og de andre vil med på den store vækstbølge, så er det bestemt også i deres interesse at sætte høje ambitioner for et grønt system for investeringer. I stedet har de valgt at være en stopklods for en unik grøn nyskabelse.

Det kan vi ikke være bekendt over for et marked, der er klar til at kaste penge i grønne væksteventyr, som vi i den grad har brug for efter corona-krisens økonomiske omkostninger. Hvis det bare var ventetiden, vi skulle holde ud. Men i sidste ende forsinker vi den grønne omstilling, og det har vi hverken tid eller råd til.