En god håndfuld teknologiselskaber er klar til at kaste sig ind i kampen om at udvikle det digitale coronapas, og regeringen opfordres til at sætte ekstra fart i processen. Der er ikke udsigt til at tjene mange penge, men selskaberne er tiltrukket af rollen som frontløber på en løsning, der kan hjælpe både Danmark og udlandet ud af coronakrisen.

»Det er en spændende opgave. Netcompany er altid interesseret i at bruge teknologi i en sammenhæng, hvor det har en stor samfundsmæssig betydning. Og det er noget, der driver os her, mere end noget andet,« siger André Rogaczewski, adm. direktør i it-selskabet Netcompany.

Regeringen annoncerede i starten af februar, at den i samarbejde med erhvervsorganisationerne DI og Dansk Erhverv vil udvikle et digitalt coronapas. Passet indeholder oplysninger om ejerens testresultater og vaccinationer og ventes at blive et vigtigt værktøj til at navigere Danmark ud af coronakrisen. Udviklingen af det digitale pas blev anslået til at tage tre-fire måneder, men der er stadig ikke kommet information ud om, hvordan regeringen vil finde en leverandør af opgaven.

Branchefolk vurderer, at 5-10 selskaber er i stand til at løse opgaven, men hvor mange der vil byde på opgaven, er usikkert. Netcompany og IBM melder sig dog klar til at kæmpe for opgaven.

»Jeg tror ikke, den her opgave i sig selv er noget vi kommer til at tjene mange penge på, for den er så urgent at komme ud med, og vi skal committe ressourcer, og vi aner ikke, om den kommer til at køre et år eller to. Så jeg tror mere, det er det med at være frontrunner på en løsning, der potentielt kan gå globalt og være med til at løse et kæmpe problem,« siger Carsten Juul Størner, ansvarlig for transportindustrien i IBM Danmark.

Netcompany udviklede sidste år de digitale løsninger Covidmeter og Smittestop til Digitaliseringsstyrelsen. IBM står bl.a. bag Tradelens, en fælles digital platform for shipping-branchen, der er udviklet sammen med Mærsk. Et andet selskab, der har erfaring med udviklingen af offentlige app’s er it-selskabet Trifork, der har udviklet appen Min Læge.

»Vi skal nok kigge på et udbud før vi kan kommentere på, om det er noget vi synes ligger godt til os,« siger Jørn Larsen, adm. direktør i Trifork.

Ingen af selskaberne vil kommentere prisen på et digitalt coronapas. Men det grove estimat fra branchefolk er, at udgifterne til udvikling og implementering af det digitale coronapas vil ligge på 10-40 mio. kr., og at den årlige udgift til drift og vedligeholdelse ligger omkring 5-10 mio. kr. Dermed er der tale om små beløb i forhold til andre offentlige digitale projekter. NemIDs afløser, MitID, har f.eks. et budget på over 900 mio. kr.

Finansministeriet har sendt Finans’ anmodning om en status på coronapas-projektet videre til Digitaliseringsstyrelsen, men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra styrelsen.

Forventer udbud

Erhvervsorganisationen DI forventer, at der kommer et udbud, hvor private aktører kan byde på opgaven.

»Vi har sagt til regeringen, at det er er vigtigt, at der bliver skabt konkurrence. Vi har rigtig mange virksomheder, som har et bud på en løsning og som gerne vil i betragtning til opgaven,« siger Rikke Zeberg, branchedirektør for DI Digital.

Carsten Juul Størner fra IBM opfordrer regeringen til at få sat fart i projektet. Han henviser til, at et normalt offentligt udbud både tager lang tid og er krævende for både udbydere og leverandører.

»På et område, der har så store samfundsmæssige konsekvenser, kunne man måske forsøge at lave en proces, gerne hvor vi som private virksomheder stadig er i en konkurrencesituation, men hvor man kunne føre en markedsdialog med dem, der har meldt sig på banen, og så måske accelerere det her,« siger Carsten Juul Størner.

Regeringen vil allerede i slutningen af februar lancere et coronapas, som kan hentes på sundhed.dk, og som dokumenterer indehaverens status i forhold til test, vacciner m.m. Men ifølge både organisationer og selskaber er det afgørende at få skabt en digital løsning. Det skyldes især bedre beskyttelse mod snyd og at coronapasset løbende skal kunne tilpasse sig nye regler og restriktioner.

»Det, der bliver det afgørende vigtige, er, at man har en platform, som lynhurtigt kan forandre sig. Hvis Folketinget laver en ny regel om, at der skal vises en negativ test, når man skal klippes, og at den skal være mindre end 24 timer gammel, og at det indføres i morgen, så ændrer vi platformen, så det er sådan passet virker,« siger André Rogaczewski.

Han understreger, at Netcompany er klar til at samarbejde med andre firmaer om løsningen.

Skal tale sammen med systemer i udlandet

En anden afgørende fordel ved det digitale pas er, at det skal kunne tale sammen med systemer i udlandet. Eksportvirksomheder har gentagne gange understreget, at coronapasset kun har værdi, hvis det bliver accepteret uden for Danmarks grænser, så medarbejdere kan komme ud og besøge kunder i udlandet igen.

It-selskaberne fremhæver, at den digitale model vil gøre det muligt for det danske coronapas at tale sammen med de digitale coronasystemer i andre lande. Forventningen er, at der løbende vil dukke nye standarder op i forskellige lande, og den digitale løsning skal hurtigt kunne indarbejde de nye systemer.

»Det skal være sådan, at når der kommer en ny standard, så skal vi kunne generere en QR-kode, som passer ind i deres scanner. Det skal platformen kunne med kort varsel,« siger André Rogaczewski.

Forsøg på at finde en EU-løsning på et coronapas er foreløbig stødt på grund, og der er nu konsensus blandt både organisationer, politikere og selskaber om, at Danmark nu selv går i front for at finde en løsning.

»Vi skal ikke sidde og vente på udlandet. Vi skal i gang nu og sørge for, at vi bygger på internationale standarder, så vi løbende kan få den gensidige anerkendelse med andre lande,« siger Rikke Zeberg fra DI, der dog stadig fremhæver en EU-løsning som den bedste model for et coronapas.