Skat barberer 3,9 mia. af krav mod storkoncerner efter regnefejl

Gennemgangen af en regnefejl i et storopgør mod multinationale selskaber har afsløret nye fejl i Skattestyrelsen.
Skatteminister Morten Bødskov betegner fejl i Skattestyrelsens behandling af sager mod multinationale selskaber som "beklagelige", men lægger ikke op til stramninger ud over de tiltag, styrelsen selv har gennemført. | Foto: Philip Davali
Skatteminister Morten Bødskov betegner fejl i Skattestyrelsens behandling af sager mod multinationale selskaber som "beklagelige", men lægger ikke op til stramninger ud over de tiltag, styrelsen selv har gennemført. | Foto: Philip Davali
af nicolai raastrup

Skattestyrelsen har returneret 3,9 mia. kr. til en række multinationale selskaber som følge af en regnefejl i et kæmpeopgør om rente- og udbytteoverførsler til udlandet. Korrektionen er mindre end Skattestyrelsen først ventede, fordi der er konstateret nye fejl, fremgår det af et nyt notat.

Skattestyrelsen har rejst et samlet skattekrav på knap 7 mia. kr. mod 48 koncerner, bl.a. en række kapitalfondsejede virksomheder, der har ført renter og udbytter ud af Danmark, ofte til skattely.

De såkaldte gennemstrømningssager har kørt i omkring 10 år, og der er løbet meget store renter på de beløb, Skat mener virksomhederne skylder.

Sidste år opdagede Skattestyrelsen dog, at den havde begået en fejl i beregningerne, hvilket betød, at virksomhederne var blevet opkrævet for store rentebeløb.

I en netop afleveret orientering til Folketinget oplyser styrelsen, at den nu har korrigeret fejlen, og at rentekravet mod virksomhederne er blevet sænket med 3,9 mia. kr.

»Der skal ikke herske tvivl om at de fejl, der er begået af Skattestyrelsen i disse sager, er meget beklagelige. Derfor er jeg glad for, at Skattestyrelsen nu har afsluttet sit arbejde med at rette rentefejlen, ligesom jeg er overbevist om, at Skattestyrelsen fortsat vil arbejde på, at lignende fejl ikke opstår i fremtiden,« udtaler skatteminister Morten Bødskov (S) i en skriftlig kommentar til Finans.

Nye bommerter opdaget

30 virksomheder havde allerede indbetalt pengene og har fået tilbagebetalt 1,2 mia. kr. 18 virksomheder, som endnu ikke har indbetalt penge til Skattestyrelsen, har fået kappet 2,7 mia. kr. af kravene.

Den største tilbagebetaling til et enkelt selskab er på 364 mio. kr., og et selskab, der endnu ikke har indbetalt penge, har fået nedsat sit krav med 1,4 mia. kr.

Udover at sænke kravene har styrelsen også betalt 543 mio. kr. i rentekompensation til virksomheder, der allerede havde indbetalt de opkrævede renter.

Den samlede reduktion på 3,9 mia. kr. er mindre end de 4,5 mia., Skattestyrelsen i første omgang anslog, at fejlen ville koste. Det skyldes bl.a., at styrelsen har opdaget nye bommerter i beregningerne af rentebetalingerne.

I to sager, hvor virksomhederne allerede har fået 180 mio. kr. tilbage i for meget betalt rente, er der alligevel ikke begået fejl, konstaterer Skattestyrelsen. Virksomhederne er derfor blevet bedt om at indbetale pengene igen.

»Korrektionen af disse fejl samt den løbende konsolidering af sagernes beløbsmæssige omfang i takt med genberegningen har medført en nedsættelse af det samlede beløb for de fejlagtigt opkrævede renter fra de tidligere oplyste ca. 4,5 mia. kr. til nu ca. 3,9 mia. kr.,« skriver Skattestyrelsen i orienteringen til Folketinget.

Fire virksomheder har ikke mulighed for at få de penge, de har betalt for meget i rente, tilbage, fordi sagerne er forældede, fremgår det. Samlet betyder det, at virksomhederne har mistet 19 mio. kr. som følge af regnefejlen i Skattestyrelsen.

Morten Bødskov slår fast, at der ikke er lovhjemmel til at betale penge tilbage, når kravet ifølge reglerne er forældede.

»En eventuel tilbagebetaling ville derfor kræve, at der blev skabt særskilt hjemmel til at foretage tilbagebetaling trods forældelsen. Det er min vurdering, at der ikke er fornødent grundlag for at tilvejebringe en sådan hjemmel til tilbagebetaling af de forældede krav,« skriver ministeren til finansudvalget.

Kan påvirke tilliden ti Skat

Den konklusion er ikke populær hos Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i erhvervsorganisationen DI. Han mener det virker skævt, hvis staten rejser krav mod virksomheder og samtidig i tilsvarende sager afviser selv at tilbagebetale beløb, der er ikke har været grundlag for at opkræve.

»Når staten uden lovhjemmel ulovligt opkræver beløb fra virksomheder, så bør staten ikke kunne afvise tilbagebetaling ved at påberåbe sig regler om, at virksomhedens krav nu er forældet på grund af lange retssager mv.,« skriver Jacob Bræstrup i en mail til Finans.

Han pointerer, at skattemyndighedernes adfærd kan påvirke virksomhedernes tillid.

»Vi kender til, at virksomheder er forsigtige med at betale skattekrav i andre lande, når der er tvivl om, at beløbet kan blive tilbagebetalt, hvis virksomheden vinder en klagesag. Det renommé skulle Danmark nødigt få,« påpeger Jacob Bræstrup.

I kølvandet på fejlene har Skattestyrelsen nu oprettet en ny afdeling med ansvar for lovlig opkrævning af skatter. Desuden vil styrelsen gennemgå alle sagsområder, hvor renter beregnes manuelt. I sit svar til Finans lægger Morten Bødskov ikke op til at gennemtvinge yderligere stramninger.

10 år efter at Skat rejste de første krav i de såkaldte gennemstrømningssager kører langt de fleste af de i alt ca. 150 sager stadig.

En række principielle spørgsmål har været vurderet af EU-domstolen, hvilket har forsinket sagerne flere år, men sagerne er netop blevet genoptaget ved de danske domstole.

I februar har fem kapitalfonde, der tidligere ejede telekoncernen TDC, og den børsnoterede, amerikanske IT-koncern NetApp i en fælles sag kæmpet mod Skatteministeriet i Østre Landsret. Der ventes dom i løbet af foråret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også