PolicyWatch

Så forskelligt er de danske virksomheder blevet ramt af coronakrisen

En ny analyse belyser det foreløbige konsekvenser for dansk erhvervsliv efter et år med corona. Det har været en dyr omgang grundet tabt omsætning for et trecifret milliardbeløb. Men samtidig har der været store forskelle på vindere og tabere på tværs af brancher.

Corona-nedlukningen har kostet dyrt for dele af dansk erhvervsliv, som har været meget forskellige ramt. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Nedlukninger, restriktioner og andre konsekvenser af corona-pandemien har påvirket danske virksomheder forskelligt. Selvom en ny analyse fra landets største erhvervsorganisation, DI, anslår, at dansk erhvervsliv samlet set har mistet omsætning for op mod 220 mia. kr. som følge af det første år med corona, er der stor forskel på udviklingen i de enkelte brancher.

DI har i sin analyse taget udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik for virksomhedernes omsætning fra marts 2020 til og med januar 2021. DI når frem til, at de danske virksomheder har tabt 127 mia. kr. i de første 11 måneder af coronakrisen i forhold til det gennemsnitlige omsætningsniveau det sidste halve år op til nedlukningen i marts 2020.

Dertil kommer et forventet yderligere omsætningstab i februar på 3 mia. kr. - svarende til det niveau, der blev målt i januar.

Desuden har DI regnet på den forventede omsætningsvækst, hvis ikke corona havde ramt landet, og denne del dækker over 90 mia. kr. Dermed når erhvervsorganisationen frem til, at corona-året kan have kostet op imod 220 mia. kr.

En tro på bedre tider

Der er dog også positivt at bemærke, understreger Morten Granzau Nielsen, der er underdirektør i erhvervsorganisationen.

»Omsætningstabet er massivt, og det er vildt, hvor stort faldet har været på meget kort tid. Sammenlignet med finanskrisen er det værd at bemærke, at faldet slet ikke matches i beskæftigelsen. Der er altså slet ikke så mange, der blevet fyret, som man kunne forvente ud fra omsætningsnedgangen,« siger han.

Han peger på, at udviklingen i høj grad skyldes trepartsaftalen om lønkompensation, og at der blandt virksomhederne er en tro på, at verden hurtigt vil vende tilbage til normal, efterhånden som restriktionerne lempes. Det er også erfaringerne fra efteråret, siger Morten Granzau Nielsen.

»Under finanskrisen havde man ikke nogen idé om, hvor længe det ville vare. Dengang var det tydeligt, at der var nogle bagvedliggende ubalancer i samfundet, som drev krisen. Her kan man se grunden til krisen: Politikerne har lukket samfundet ned af sundhedsfaglige grunde,« siger han.

Erhvervsminister Simon Kollerup anerkender i en skriftlig kommentar, at corona vil sætte sine spor på dansk erhvervsliv. Han peger samtidig på, at dansk erhvervsliv allerede har fået udbetalt mere end 30 mia. kr. gennem de omfattende hjælpepakker, ligesom han fremhæver positive tegn for situationen i dansk erhvervsliv.

»Vi kan ikke undgå økonomiske tab, men sidste år var der færre konkurser end året før, samtidig er der stadig mange, der har mod på at starte en ny virksomhed. Og de seneste tal viser også, at industriproduktionen er i vækst igen og nu på niveau med udgangen af 2019,« lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.

Teknologiske tigerspring

Omsætningstabet er skævt fordelt i det danske erhvervsliv, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens omsætningen i nogle brancher tilsyneladende er nærmest hamret ned, er andre kommet igennem krisens første 11 måneder med vækst i omsætningen.

Den store vinder ser foreløbig ud til at være nethandlen og bygge- og anlægsbranchen. I sidste uge beskrev Finans med udgangspunkt i tal fra Danske Bank, hvordan nethandlen har spredt sig til hele landet under coronakrisen og særligt under den seneste nedlukning, hvor store dele af detailhandlen blev tvangslukket.

Coronakrisen er da også en af forklaringerne på, at en virksomhed som legetøjskoncernen Lego i sidste uge kunne præsentere et rekordregnskab. Selv om Billund-virksomheden også mærkede coronakrisens påvirkning i form af både midlertidige fabriksnedlukninger og stigende omkostninger for at fragte plastikklodser rundt i verden, kom Lego ud af 2020 med en omsætning på 43,7 mia. kr. Det er en vækst på 13 pct., og samtidig er driftsoverskuddet vokset med 19 pct.

Ifølge analytikere af legetøjsmarkedet har der gennem 2020 være en tendens til, at folk som konsekvens af pandemien og nedlukninger brugte mere tid på at lege sammen. Det har givet en massiv vækst i brætspil, i puslespil og ikke mindst i konstruktionslegetøj. Og det er med til at forklare Legos fremgang.

»Det bedste ved regnskabet er, at de store investeringer vi i de seneste par år har lavet i porteføljen af legetøj, i brandet, i vores onlineplatform, i digitaliseringen af koncernen - det virker. Det kaster af sig nu,« lød det fra Niels B. Christiansen i forbindelse med årsregnskabet.

En rundspørge fra DI viste i sidste uge, at hver tredje af medlemsvirksomhederne forventede at komme styrket ud af krisen. Det skyldes bl.a. især de teknologiske tigerspring, som er taget under pandemien. Men Morten Granzau Nielsen understreger, at der er stor forskel på, hvilke muligheder de danske virksomheder har haft for at investere sig ud af krisen.

»Jeg er mest bekymret for de små virksomheder, som ikke har haft nær det samme overskud til at komme styrket ud af krisen ved at investere og tage kvantespring på det teknologiske område,« siger han.

Behov for konkret plan

Anderledes negativt er billedet i den del af erhvervslivet, som har været hårdest ramt af tvangslukninger. Omsætningen i kulturlivet og hos forlystelsesparker, rejsebureauer og luftfarten lå i januar 2021 mere end 80 pct. lavere end året før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Forlystelsesparken Tivoli kom fredag med regnskab for 2020, som viste et fald i omsætningen på 55 pct. Ifølge topchef Susanne Mørch Koch skyldtes tilbagegangen bl.a. restriktioner, anbefalinger om at undgå social kontakt og manglende turister. Det betød, at Tivolis besøgstal faldt til ca. en tredjedel af det normale niveau.

Også hoteller og restauranter er blandt de brancher, som er hårdt ramt. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik lå omsætningen blandt hotellerne i januar 2021 hele 77 pct. under januar 2020, mens restauranternes omsætning var nede med 63 pct.

Ifølge politisk direktør i hotellernes og restauranternes brancheforening, Horesta, Kirsten Munch har medlemsvirksomhederne været hårdt ramt i det forgangne år.

»Nogle har været tvangslukkede, mens andre som f.eks. hoteller jo har været de facto lukkede alligevel. Messearrangører og konferencer har været hårdt ramt, restauranterne har været åbne og lukkede med varierende restriktioner, og kantinerne har mærket, at folk har arbejdet hjemmefra,« siger Kirsten Munch.

Fremtidstroen på vegne af branchen har hun dog i behold, selv om flere internationale prognoser spår, at rejselysten først vender tilbage i 2023 eller 2024.

»Corona er bestemt ikke oplevelsesindustriens endeligt, men spørgsmålet er, hvor lang tid det tager, før vi kommer ud at rejse igen,« siger Kirsten Munch.

I DI opfordrer Morten Granzau Nielsen regeringen til at fremlægge en konkret plan for genåbningen, så de enkelte brancher får en pejling på, hvornår de kan forvente at få lov at åbne igen.

»Det øger også lysten til at investere og forberede sig på genåbning,« siger han.

Han understreger, at virksomhederne godt kan forstå og håndtere, at der vil være usikkerhed om en sådan plan, og at den ændres afhængigt af udviklingen af vaccinationer og smitte.

»Alle ved, at der er forskellige scenarier, og at en plan ingen garanti giver. Uden en plan bliver det bare usikkerhed med usikkerhed på, og det gør det svært at agere,« siger han.

Erhvervsminister Simon Kollerup understreger, at regeringen skal »stå klar med de langsigtede, målrettede initiativer, der kan hjælpe med at genstarte de hårdtramte erhverv.«

Den fælles genopretningsplan for hovedstadens turisme, som Erhvervsministeriet har udarbejdet sammen med Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen, er et ifølge ministeren et eksempel, »hvor vi på forkant af genåbningen prøver at forberede erhvervet til den nye virkelighed.«

 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier