Barer med i genåbningsplan – står til åbning fra 6. maj

Værtshuse og barer indgår i mandagens genåbningsplan, bekræfter ministerium over for Jyllands-Posten.
"Kravet om begrænsede åbningstider for serveringssteder samt forbuddet mod salg af alkohol mellem kl. 22-05 opretholdes, indtil man er længere henne i genåbningen," skriver Erhvervsministeriet til Jyllands-Posten. | Foto: Jens Dresling
"Kravet om begrænsede åbningstider for serveringssteder samt forbuddet mod salg af alkohol mellem kl. 22-05 opretholdes, indtil man er længere henne i genåbningen," skriver Erhvervsministeriet til Jyllands-Posten. | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Kold fadøl og kølig hvidvin kan snart kan nydes på det lokale værtshus.

Barer og værtshuse er nemlig en del af den genåbningsplan, som mandag blev præsenteret, bekræfter Erhvervsministeriet over for Jyllands-Posten.

I aftalen står der, at indendørs servering på "restauranter og cafeer mv." som udgangspunkt kan åbnes fra 6. maj med gyldigt coronapas. Og her hører barer og værtshuse altså under.

Det betyder også, at der forventeligt - også med coronapasset som adgangsbillet - kan åbnes for udeservering fra 21. april.

Diskoteker og andre steder, hvor der er dansegulv og få siddepladser, vil dog fortsat skulle holdes lukket, oplyses det.

"Kravet om begrænsede åbningstider for serveringssteder samt forbuddet mod salg af alkohol mellem kl. 22-05 opretholdes, indtil man er længere henne i genåbningen," skriver Erhvervsministeriet til Jyllands-Posten.

Om udskænkningsstederne åbner, er dog endnu ikke helt fastlagt. Det skyldes, at der skal forhandles forud for hver fase af genåbningsplanen.

Det skal gøre det muligt, at hælene kan sættes i, hvis der sker en stor stigning i coronasmitten i samfundet, så situationen ikke løber løbsk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også