Underskuddet på de offentlige finanser var i 2020 det største i fem år, men det blev langt lavere end forventet fra regeringen.

Underskuddet endte på 26,7 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik. I maj forventede Finansministeriet et minus på 160 milliarder kroner, og i december var forventningen et underskud på knap 81 milliarder kroner.

At det ikke gik så galt, skyldes blandt andet, at krisen ikke blev så slem som frygtet. Det påpeger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

"Derfor kom der heller ikke så stor en stigning i udgifterne til arbejdsløse og et så stort et fald i skatteindtægterne. Hjælpepakkerne blev ikke brugt i noget nær det omfang, man budgetterede med, især ikke den pakke, der hjælper virksomhederne med deres faste omkostninger," siger han i en kommentar.

Samtidig har udbetaling af feriepengene og et godt år på aktiemarkedet trukket op, da det har givet højere skatteindtægter.

Når man gør det samlede regnestykke op, skal man dog også se på en markant stigning i statens gæld, der blandt andet er gået til at kunne udbetale netop feriepengene. Selv om de offentlige finanser ikke har været så hårdt ramt af krisen som frygtet, er dansk økonomi medtaget af krisen.

Danske Bank vurderer, at den samlede regning for dansk økonomi er 230 milliarder kroner i tabt produktion og indkomst.

"Den del af regningen, der havner hos det offentlige, er vi fælles om og mærker ikke direkte, fordi den bare har øget den offentlige gæld. Det er ikke penge, der skal findes i budgettet her og nu. Det er til gengæld de store tab, som har ramt virksomhedsejere og ansatte, der har mistet jobbet," siger Las Olsen.