PolicyWatch

Sparepolitik er med til at give yderligtgående partier vind i sejlene

Nye forskningsstudier, som AE har analyseret, viser, at sparepolitik i krisetider giver grobund for yderligtgående partier, og at briterne formentlig var blevet i EU, hvis der ikke var blevet skåret voldsomt i velfærden i årene efter finanskrisen. Læren kan også bruges i corona-sammenhæng.

Briterne havde formentlig ikke forladt EU, hvis ikke den britiske regering i årene efter finanskrisen havde skåret voldsomt i velfærden, viser nye forskningsstudier. | Foto: Francisco Seco/AP/Ritzau Scanpix

Offentlig hestekur i krisetider har ikke bare konsekvenser for de enkelte, som rammes af nedskæringerne, det påvirker også det politiske landskab og skaber grobund for yderligtgående partier. Det viser en række nye forskningsstudier, som AE har analyseret.

En af hovedpointerne i analysen er, at når de offentlige finanser er blevet strammet i krisetider, har det ført til vælgervandringer mod utraditionelle partier og partier på de politiske yderfløje. Samtidig har studierne med statistiske metoder vist, at f.eks. britisk sparepolitik førte til Brexit, og at svensk sparepolitik gødede jorden for Sverigedemokraterne.

”Det er ikke en ny pointe, at dårlig krisepolitik skubber folk ud på de politiske yderfløje. Men det er nyt, at vi har håndfast forskningsmæssig evidens for det – endda evidens, der bygger på hårde, statistiske metoder. Den nye viden gør det så meget desto mere vigtigt, at de europæiske lande fører en lempelig økonomisk politik, indtil vi er helt ude af krisen,” siger Jon Nielsen, der er senioranalytiker i Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.

Nedskæringer gav opbakning til Brexit-kampagnen

Han fortæller, at forskerne i en række nye studier har brugt statistiske metoder til at se på, hvordan sammenhæng mellem økonomisk politik og politisk polarisering kommer til udtryk.

En af konklusionerne er, at Sverigedemokraterne, som blev valgt ind i Riksdagen i 2010 med 6 procent af stemmerne og ved seneste valg opnåede over 17 procent af stemmerne, under finanskrisen havde særlig fremgang i valgdistrikter, hvor mange mistede deres arbejde. Op til 2006 have den daværende borgerlige regering gennemført en række reformer, som havde forringet det sociale sikkerhedsnet. Det betød, at uligheden blev øget, og allerede i de år fik Sverigedemokraterne fremgang i de distrikter, der havde mange ledige eller udsatte borgere.

Noget tilsvarende kan ifølge et studie foretaget af American Economic Review i 2019 ses i Storbritannien, hvor den konservative regering i årene 2010-2015 skar voldsomt i velfærdsudgifterne. Det viste sig at give øget opbakning til Brexit-kampagnen, fordi vælgerne fik en følelse af, at magthaverne ikke rigtig interesserede sig for dem.

”Effekten er så stor, at briterne formentlig havde stemt for at blive i EU, hvis den britiske regering havde undladt at spare i de år. Det viser beregningerne,” siger Jon Nielsen.

Coronakrise skal håndteres modsat af finanskrisen

Ifølge AE-analysen dokumenterer de nye studier, at sparepolitik i økonomiske krisetider giver grobund for yderligtgående partier og har tendens til at mindske tilliden til det politiske system i det hele taget. I nogle tilfælde er utilfredsheden blevet rettet mod de økonomisk velstillede, og, i lande med indvandring, mod indvandrere, som får skylden for at tage jobbene og tvinge politikere til at skære ned.

Den viden kan blive relevant igen, når vi på et tidspunkt er kommet igennem den værste del af coronakrisen, mener man i AE.

”Studierne synliggør, at de beslutninger, der bliver truffet i den økonomiske politik, kan have mere vidtrækkende konsekvenser, end man måske lige gik og troede. Det har måske lidt været en blind vinkel,” siger Jon Nielsen, der mener, at fælderne ligger i, at vi ofte glemmer de grupper, som ikke står stærkt i den offentlige debat og i stedet lader debatten dominere af den højere middelklasses synspunkter og interesser.

Hvordan bør vi gribe det an, når prisen for coronakrisen engang skal betales? 

”Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at prisen for coronakrisen slet ikke skal betales her og nu. De ekstraordinære udgifter, som coronakrisen har bragt med sig, er engangsbeløb. Selvom der er tale om store milliardbeløb, vil den økonomiske vækst æde af gælden helt automatisk. Og så er det enormt vigtigt, at krisen ikke bliver misbrugt til at forringe det sociale sikkerhedsnet og den offentlige velfærd, som vi så det i forbindelse med finanskrisen.”

”Med andre ord skal vi håndtere coronakrisen modsat af, hvordan finanskrisen blev håndteret,” mener Jon Nielsen.

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier