Frisører får lov at genåbne i fire nedlukkede kommuner

Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe får lov at åbne liberale erhverv. I Ishøj skal de fortsat holde lukket.
Frisører i yderligere fire kommuner får lov til at klippe da lange lokker af fra på mandag. | Foto: Emil Agerskov
Frisører i yderligere fire kommuner får lov til at klippe da lange lokker af fra på mandag. | Foto: Emil Agerskov

De liberale erhverv som frisører og massører får lov at genåbne fra på mandag i Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

I øjeblikket er de liberale erhverv lukket i fem af landets kommuner på grund af et højt smitteniveau, men da det er gået den rigtige vej på det seneste, får fire kommuner lov at genåbne.

"Rigtig mange erhvervsdrivende har sukket efter at åbne dørene op for deres kunder igen," siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

"Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan fortsætte genåbningen i 97 ud af 98 kommuner. Udviklingen bekræfter, at de midlertidige nedlukninger og den stærke indsats fra lokalsamfundene har haft en effekt, men vi er naturligvis ikke i mål, før alle virksomheder kan holde åbent," siger han i pressemeddelelsen.

Ishøj er den sidste af de fem kommuner, men her er lukningen foreløbig forlænget frem til mandag 18. april. Begrundelsen er, at smitten fortsat er for høj i Ishøj, da antallet af smittetilfælde per uge er over 200 smittede per 100.000 indbyggere.

Et flertal i Folketinget blev i marts enige om en aftale, som giver mulighed for at lave lokale nedlukninger. Det er både på kommunalt niveau og helt nede på sogneniveau.

Erhvervsliv: Udsat genåbning sår tvivl om tillid til coronapas 

Smitte forsinker genåbning af frisører i fem kommuner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også