Politikere vil følge Norge og give flere vaccinedoser til udsatte områder

I Norge sendes ekstra vaccinedoser til områder med høj smitte. Danmark bør følge trop, mener politikere.
Hvis man giver flere vaccinedoser til de hårdest ramte områder, vil man overordnet opleve færre dødsfald, viser norsk forsøg. | Foto: Jens Dresling
Hvis man giver flere vaccinedoser til de hårdest ramte områder, vil man overordnet opleve færre dødsfald, viser norsk forsøg. | Foto: Jens Dresling
af Ritzau

I Norge sender man 20 procent ekstra vaccinedoser til hovedstaden, Oslo, som har nogle af landets hårdest ramte bydele, når det kommer til coronasmitte. De ekstra doser bliver taget fra andre bydele, hvor smitten er lav. Det skriver Berlingske onsdag.

Det er et tiltag, som den norske regerings uafhængige ekspertgruppe vil have udbredt, efter at gruppen har lavet en række delrapporter, der blandt andet ser på gevinsten ved at fordele vaccinerne anderledes.

Hvis man giver flere vacciner til smitteramte områder, vil man overordnet opleve færre dødsfald, lyder meldingen ifølge Berlingske.

Det er en model, som danske Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, kan se for sig blive kopieret til Danmark.

"Den norske model giver god mening, når man ser fagligt på dét at fordele vacciner skævt i samfundet. Al international forskning viser, at det er rigtigt at arbejde med en geografisk tilgang til fordelingen af vacciner," siger han til avisen.

Den Københavnske vestegn har gennem pandemien været hårdt plaget af smittetryk.

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, tidligere socialdemokrat og stifter af Ishøjlisten, mener ifølge Berlingske, at det er en god idé.

De norske ekspertvurderinger får også støtte fra politikere i Folketinget. Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, siger til Berlingske, at det giver god mening at vaccinere dem, der er mest udsatte for smitte. Han henviser til, at pandemien rammer socialt skævt, og at det er børnene, det går ud over.

Også Henrik Dahl fra Liberal Alliance er klar til at "skævfordele" vacciner, efter at han har set den norske ekspertgruppes konklusioner. Han er dog betænkelig ved, at det kan give et forklaringsproblem over for de mindre ramte kommuner, som vil rykke ned på listen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også