PolicyWatch

Debat: Behov for lavere rentefradrag og enkel kapitalbeskatning

Det er ikke meningen, at rentefradraget skal give en skattegevinst ved at købe bolig eller aktier for lånte penge. DI støtter en reduktion af det høje rentefradrag til højst 27 pct., svarende til skatten på almindelig aktieindkomst. Det vil bane vejen for en simplificering af kapitalbeskatningen efter samme model som i de øvrige nordiske lande.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Der er for tiden fokus på rentefradraget, hvor flere har foreslået fradraget helt afskaffet. Tanken er forståelig, for som fradraget i dag er skruet sammen, giver det de fleste en skattegevinst ved at købe bolig eller aktier for lånte penge. Det er naturligvis ikke meningen. Det er dog heller ikke meningen, at det skal skattemæssigt straffes. Derfor skal vi nok sænke fradraget, men ikke fjerne det. De ekstra skatteindtægter bør bruges på en simplere kapitalbeskatning efter ’Nordisk model’.

Hvis jeg låner 1 mio. kr. og køber enten bolig eller aktier for pengene, så er jeg hverken blevet rigere eller fattigere. Det bør min skattebetaling afspejle. Men køber jeg bolig for pengene, så skal jeg betale ejendomsværdiskat. Og køber jeg aktier, så skal jeg betale aktieindkomstskat. Rentefradragets rolle er at neutralisere denne skat: Hvis det før skat og fradrag kan betale sig at købe aktier eller bolig for lånte penge, så skal det samme gælde efter skat og fradrag.

Rentefradraget udgør 33 pct. af de første 50.000 kr. og 25 pct. af renteudgifter derover. Om det er højt, bør som sagt ses i sammenhæng med skatten på bolig og aktier.

Sammenligningen med aktier er let: I Danmark beskatter vi aktieafkast med 27 pct. af de første ca. 56.000 kr. og 42 pct. af resten (én af verdens højeste aktieskatter og betydeligt over vores nordiske naboer). Her er det interessante dog, at skatten af det meste aktieindkomst er lavere end det høje rentefradrag. Skattesystemet tilskynder os altså til at optage gæld og købe aktier for pengene, selv om aktierne giver et lavere afkast end renten på lånet. Det peger på, at det høje rentefradrag er for højt.

Det billede bliver bekræftet, hvis man ser på boligskatten.

I den brede politiske boligaftale er det besluttet at beskatte ejerboliger med ca. 0,5 pct. af boligens værdi (ejendomsværdiskat). Med et rentefradrag på 25 pct. svarer det til skatten af et årligt ’boligafkast’ (sparet husleje plus værdistigning) på 2 pct. af boligens værdi. Med det høje rentefradrag på 33 pct. modsvarer det et boligafkast på blot 1,5 pct. Også det peger på, at i hvert fald det høje rentefradrag er for højt til at sikre den ønskede neutralitet.

Derfor støtter DI en reduktion af det høje rentefradrag til højst 27 pct., svarende til skatten på almindelig aktieindkomst. Det vil bane vejen for – og skaffe finansiering til – en simplificering af kapitalbeskatningen efter samme model som i de øvrige nordiske lande: En model, hvor afkastet fra noterede aktier (og små beholdninger af unoterede aktier) indgår i den samlede kapitalindkomst sammen med renteindtægter og -udgifter og beskattes med maks. ca. 30 pct. Kun for de få personer med høj, unoteret aktieindkomst skal gælde særlige regler, hvor en ’hovedaktionærmodel’ skal afgøre, hvor stor en del af aktieafkastet, der skal beskattes som henholdsvis arbejdsindkomst og passiv kapitalindkomst.

Det er den skattemodel, som Produktivitetskommissionen i 2014 anbefalede regeringen at analysere – og som et lavere rentefradrag altså kan finansiere.

Mere fra PolicyWatch

Den frivillige ordning med suspenderede vacciner vakler

Ordningen, der skal gøre det muligt for danskerne frivilligt at vælge at lade sig vaccinere med en vaccine fra Astrazeneca eller Johnson & Johnson, vakler. Hvis en vejledning fra Sundhedsstyrelsen bliver ført ud i livet, kan ordningen blive for kompliceret at gennemføre, er vurderingen. Og er den overhovedet en god idé?

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier