Den danske befolkning voksede med 3302 personer i de første tre måneder af 2021. Det betød, at befolkningen per 1. april blev udgjort af 5.843.347 personer. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det nuværende befolkningsantal er det højeste, der hidtil er registeret. Det vil med andre ord sige, at der er tale om et rekordhøjt antal borgere i Danmark.

Bare de seneste ti år er den danske befolkning vokset med 279.128 personer. Det svarer til en stigning på fem procent.

Men i løbet af de seneste ti år er der samtidig kommet en markant forskydning i sammensætningen af befolkningen. De seneste ti år er der således blevet markant flere ældre og færre unge.

I dag er der 1.181.584 personer i Danmark over 64 år. Det er en stigning på 25 procent sammenlignet med for ti år siden.Samtidig er der fem procent færre under 20 år.

Til gengæld er der tre procent flere personer i aldersgruppen 20-64 år. Det er dem, der typisk kaldes for "arbejdsmarkedets kernetropper", forklarer Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv.

Han mener, at det er en klar udfordring for dansk økonomi og de offentlige finanser, hvis der ikke er en tilpas balance mellem antal personer i den erhvervsaktive alder og de ældre.

"Det vil give et øget pres på de offentlige finanser. Når man bliver ældre, har man typisk et større træk på de offentlige finanser, fordi man er mere i kontakt med blandt andet sundhedsvæsnet, ligesom ældre ofte er på offentlig forsørgelse i form af folkepension," siger Kristian Skriver i en skriftlig kommentar.

Med hensyn til de offentlige finanser mener økonomen, at det er helt centralt med en løbende ændring af efterlønsalderen og folkepensionsalderen, i takt med at der bliver flere og flere ældre. Folketinget vedtog senest i 2020 en forhøjelse af efterlønsalderen til 66 år i 2032 og folkepensionsalderen til 69 år i 2035.