Grønland vil tale handel under amerikansk ministerbesøg

Danmark, Grønland Færøerne skal søndag drøfte forholdene i Arktis og Nordatlanten forud for amerikansk besøg.
Foto: Martin Lehmann/Politiken
Foto: Martin Lehmann/Politiken
AF RITZAU

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødes søndag med repræsentanter for Grønland og Færøerne i København.

Mødet er arrangeret, forud for at USA's udenrigsminister, Antony Blinken, mandag besøger Danmark og før et møde i Arktis Råd i Island den 19. og 20. maj.

Parterne skal drøfte det udenrigspolitiske samarbejde i Rigsfællesskabet og forholdene i Arktis og Nordatlanten.

Naalakkersuisoq Pele Broberg, der er ansvarlig for erhverv, handel, klima og udenrigsområdet i Grønland, er den første, som skal mødes med Jeppe Kofod søndag formiddag.

Det er første gang, at de to kolleger mødes, siden Pele Broberg tiltrådte som naalakkersuisoq efter det grønlandske parlamentsvalg i april.

I forbindelse med sin afrejse mod Danmark udtalte Pele Broberg, at han ser mødet med den amerikanske udenrigsminister som en mulighed for at tale om øget handel mellem de to lande.

"Vi skal tale om muligheder for handel. Den øgede interesse for Arktis i verden skal vi udnytte. Og det gør vi ved at skabe handelsforbindelser til blandt andet USA," sagde han fredag til det grønlandske medie KNR.

Han har dog et overordnet budskab med til den amerikanske udenrigsminister:

"Det allervigtigste budskab for mig at få frem er, at Antony Blinken skal forstå, at vi er Grønland."

"Vi er anderledes end mange andre lande. Vi har et krav om selvstændighed. Vi er ikke Danmark og Færøerne – vi er Grønland," lyder det fra Pele Broberg.

Søndag eftermiddag mødes med den udenrigsansvarlige fra Færøerne, Jenis av Rana, med Jeppe Kofod.

Antony Blinken skal under sin rejse også forbi Grønland. Det sker torsdag, hvor han besøger Múte Bourup Egede, der er formand for regeringen, Naalakkersuisut, sammen med Jeppe Kofod.

Seniorforsker: Blinken-besøg handler om Arktis og klima

USA's udenrigsminister kommer til København 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også