SF: Politisk indgriben kan skabe faglig lønligestilling

Tjenestemandsreformen blev indført i 1969 og placerede kvindedominerede fag på de nederste løntrin.
Foto: Claus Bech
Foto: Claus Bech
af ritzau

Skal regeringen gribe ind over for ulighed i løn mellem kønnene eller ej?

Flere partier har meldt ud, at det nu er tid til at gøre op med tjenestemandsreformen, der placerede jordemødre i en lavere lønramme end eksempelvis lærere og betale jordemødrene mere.

Nu har også SF meldt sig ind under disse faner. SF var før imod politisk indgriben, da man mente, at den danske model, hvor det er arbejdsgiver og arbejdstager, der løser lønkonflikten internt, skulle løse problemet.

Torsdag skal Folketinget stemme om et borgerforslag, hvor det ønskes, at man afskaffer tjenestemandsreformen helt.

Formand for SF Pia Olsen Dyhr ønsker at stemme for afskaffelsen af tjenestemandsreformen, da hun mener, at problemet med differencen mellem kvinders og mænds løn og uligheden i faggruppers løn ikke kan løses gennem overenskomster.

"Det her er en politisk fastsat reform og er derfor også nødt til at løses politisk," siger hun.

Tjenestemandsreformen fra 1969 placerede 40 forskellige faggrupper på forskellige løntrin. Særligt kvindedominerede fag som eksempelvis sygeplejersker, jordemødre og sosu-assistenter, ligger på de nederste løntrin.

"Det er et stort problem, som er nødt til at blive løst, mange faggrupper er påvirkede af det her. Men vi skal komme med en holdbar løsning økonomisk. Vi kan eksempelvis ikke tage løn fra politifolk og give den til sosu-assistenter," siger Pia Olsen Dyhr.

Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand er skeptisk over for de politiske ændringer. Han mener, at der er mange faktorer, som spiller ind og kan gøre det udfordrende at gennemføre ændringer politisk.

"Der er mange barrierer, der skal overkommes. En af dem er, at den danske model i den offentlige sektor først rigtigt er kommet til efter reformen, og den gør det rigtig svært for politikerne at ændre reformen," siger han.

"Derudover har han svært ved at se, hvordan lønstigningerne skal finansieres, uden at det er på bekostning af noget andet.Hvis ikke der skal skabes meget store merudgifter, er der jo nogen, som lønnen skal tages fra. Alternativet er, at man giver til dem, man mener får for lidt, uden at der er nogen, som får et hug i lønnen, men det bliver meget dyrt," siger Mikkel Mailand.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også