De erhvervsdrivende og almennyttige fonde bevilliger flere og flere penge, og med stadig stigende beløb til glæde for almenvellet kræver fondene i stigende grad politisk indflydelse.

En række fondsdirektører siger enstemmigt, at fondene i dag søger større politisk indflydelse, end de tidligere har gjort. Det hænger først og fremmest sammen med, at de uddeler langt flere penge end tidligere, lyder forklaringen.

»Det er en fair konklusion at sige, at fondene bliver mere politiske,« siger Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden, som de seneste tre år har uddelt omkring 600 mio. kr. Målet er i 2030 at uddele 1 mia. kr.

»Jeg tror, at der er et behov for, at vi har den politiske aktivitet,« siger hun.

Kim Nøhr Skibsted er adm. direktør i den erhvervsdrivende fond Poul Due Jensen Fond, som står bag pumpevirksomheden Grundfos.

Han lægger heller ikke skjul på, at en stor del af hans arbejde som fondsdirektør går med at forsøge at præge den udviklingspolitiske dagsorden ved at gå i dialog med politikerne om fremtidige politiske beslutninger og prioriteringer på området.

»Vores interesse er at fremme en dagsorden, som vi mener er væsentlig, og hvor vi mener at vide noget. Vi ved måske ikke alt, men vi ved noget,« siger Kim Nøhr Skibsted og tilføjer, at han selv har været indbudt af politikere til at give sit besyv med i forhold til den udviklingspolitiske strategi, f.eks. inden for vand og energi.

Kim Nøhr Skibsted mener, at Danmark skal bruge sine styrkepositioner i det udviklingspolitiske arbejde, og med en dansk pumpevirksomhed som Grundfos er det oplagt at gå ind i projekter, der involverer vandforsyning til alle.

Poul Due Jensen Fond samarbejder blandt andet med Børnefonden om et vandprojekt i Etiopien.

»Vi vil gerne have FN til at se, at det er en løsning, man skal bruge flere steder. Hvis man så kunne sætte det sammen med Danida og den udviklingspolitiske strategi og derved fremme det danske bidrag, begynder det at give mening i min verden,« siger han.

Penge er lig med ønske om indflydelse

På samme måde er det oplagt, at man eksempelvis på det sundhedspolitiske område lytter til Novo Nordisk Fonden og inden for læring lytter til Lego Fonden.

»Det er der selvfølgelig politik i, og det har vi en interesse i, fordi vi mener at kunne bidrage med viden og erfaring,« siger Kim Nøhr Skibsted.

Den danske fondsstruktur er unik, og det er da heller ikke ubetydelige midler, de almennyttigt uddelende fonde bidrager med til samfundet.

Ifølge Fondsanalysen 2020, som er udarbejdet af Kraft & Partners, har landets 30 største almennyttigt uddelende fonde en samlet formue på intet mindre end 444 mia. kr. (baseret på egenkapitalen) og uddeler for 11,5 milliarder.

I 2010 lød formuen på 264,4 mia. kr., mens uddelingerne samlet var ca. 6,5 mia. kr.

Det går med andre ord godt for de virksomheder, fondene står bag, og de store beløb er ifølge direktør i Villum Fonden Lars Hansen en stærkt medvirkende årsag til, at fondene også kræver større politisk indflydelse.

»Fondene deler mange flere penge ud nu, end vi gjorde tidligere. Man kan ikke dele så mange penge ud på en fornuftig og dygtig måde og som en god samfundsaktør uden at være i dialog med sine interessenter på de områder, hvor man deler dem ud. Det gælder også politikere,« siger Lars Hansen.

Villum Fonden er medejer af VKR Holding, som blandt andet ejer Velux, men har status som almennyttig - og ikke erhvervsdrivende - fond, fordi fonden ikke har bestemmende indflydelse.

»Det er enormt vigtigt, vi har en meget åben og tæt og dygtig dialog om, hvilken rolle vi har som fond,« siger Lars Hansen.

Også Lene Skole fremhæver vigtigheden af at forklare interessenter, herunder politikere, om fondenes rolle.

»Vi går ikke ind i den politiske dialog med et udgangspunkt, der hedder, at dem, vi taler med, ved en hel masse. Vi ser det som en del af vores opgave at oplyse dem om, hvad vi som fonde står for, hvad vi bidrager med, og hvad vi gerne vil bidrage med. Det er vores opgave,« siger hun.

Ikke imponeret af politikere

De erhvervsdrivende fonde har et hensyn at tage til stifters vilje og fondens fundats, og det kan særligt for de allerrigeste være en udfordring at finde projekter til de mange penge, der skal bevilliges. Sidste år uddelte Novo Nordisk 5,5 mia. kr. i bevillinger til blandt andet covid-19-relaterede projekter.

Og der er brug for fondenes filantropiske tilskud til velfærdsstaten, lyder det fra Mads Krogsgaard, som i marts tiltrådte som adm. direktør i Novo Nordisk Fonden.

»Det ville da være dejligt, hvis Danmark som land kunne det hele, så man slet ikke havde behov for alle vores filantropiske tiltag. Det kommer bare ikke til at ske,« siger han.

Novo Nordisk Fonden har blandt andet spillet en stor rolle i test af danskerne i forbindelse med regeringens coronastrategi. Fonden har bevilliget en kvart milliard kroner til Statens Serum Institut i forbindelse med etableringen af et nationalt testcenter.

Selvom Novo Nordisk Fonden i stor stil samarbejder med politikerne på Christiansborg om de midler, fonden uddeler, er Mads Krogsgaard ikke imponeret af de politikere, som opererer inden for fondens område.

»Jeg har arbejdet med samtlige forsknings- og undervisningsministre, der har været siden 2000. Desværre er det ikke sådan, at de altid lige står nummer 1, når det handler om ressourcefordelingen i Danmark. Gid de gjorde, for så ville jeg være glad,« siger Mads Krogsgaard.

Ifølge Kim Nøhr Skibsted er der forståelse fra politikerne i forhold til den gensidige afhængighed mellem fondene og politikerne. Men han mener, at politikerne skal have større forståelse for det store samfundsansvar, han anser, at fondene bærer.

»Fondene er med til at binde mange ting sammen i samfundet. Det ansvar er vi ekstremt bevidste om. Man kan godt være usikker på, om visse politikere altid ved det,« siger Kim Nøhr Skibsted.