Forbliver smittesituationen under kontrol, kan dansk økonomi opleve nogle af de største stigninger i mange år.

Det vurderer formandskabet for De Økonomiske Råd, der i daglig tale også er kendt som de økonomiske vismænd. Vismændene er politisk uafhængige og kommer løbende med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.

I en ny rapport vurderer vismændene, at det danske bruttonationalprodukt i år ventes at vokse med 2,9 procent. Det ventes at blive fulgt op af en vækst på 4,3 procent i 2022.

De vækstrater vil være blandt de højeste i mange år. Væksten til næste år kan faktisk blive den hidtil største i dette årtusind. Den ære har 2006 foreløbig med en vækst på 3,9 procent.

De optimistiske udsigter skal dog ses i lyset af coronapandemien, som sidste år førte til, at dansk økonomi gik tilbage med 2,7 procent.

"Dansk økonomi blev hårdt ramt af pandemien, men under forudsætning af at smitten holdes under kontrol, er de økonomiske udsigter lovende. Der er derfor ikke behov for mere efterspørgselsdrivende politik," siger Carl-Johan Dalgaard, der er overvismand, i en pressemeddelelse.

Vismændene anbefaler heller ikke yderligere lempelser af finanspolitikken.

En årsag til det er, at økonomien, herunder ledigheden, er begyndt at nærme sig niveauet fra før pandemien.

"Som tingene ser ud nu, er der en mærkbar risiko for, at yderligere lempelser vil kunne gøre mere skade end gavn," siger Carl-Johan Dalgaard.

På arbejdsmarkedet venter vismændene, at nettoledigheden ved slutningen af 2021 vil blive udgjort af 103.000 personer. Det vil være et fald fra 120.000 personer et år tidligere. Faldet ventes at fortsætte ind i 2022, hvor vismændene ved udgangen af året spår 81.000 nettoledige.

Nettoledigheden dækker over antallet af ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, der er klar til at tage et job. Ledige i aktivering tæller ikke med.

Organisationer frygter mangel på kvalificeret arbejdskraft

Hos Dansk Metal mener man, at tallene fra vismandsrapporten viser, at hjælpepakker og trepartsaftaler har haft en positiv effekt på dansk økonomi, og at der er grund til at glæde sig over den danske model, som har vist sin styrke også i en coronatid. Samtidig råber man dog vagt i gevær og henviser til, at det er vigtigt at holde øje med blandt andet manglen på faglært arbejdskraft.

”Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fremlagt, at der er store ubalancer på arbejdsmarkedet – og at de kun bliver større frem mod 2030. Faktisk står vi til at mangle 100.000 faglærte om mindre end 10 år. Det er en katastrofe. Vi har talt og talt og talt om det, og intet er sket. Nu må arbejdsgiverne i gang med at tage lærlinge, og erhvervsuddannelserne skal simpelthen have et løft, der kan mærkes. Hvis ikke, risikerer vi, at det går ud over opsvinget. Også den grønne omstilling er i fare” siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal i en skriftlig kommentar.

Hos Dansk Erhverv ser man også mørke skyer i horisonten i forhold til arbejdskraft. 

”Lige nu er der mangel på kvalificeret arbejdskraft i flere brancher. Hvis væksten skal øges, skal der også være hænder og hjerner nok til, at virksomhederne kan følge med nye ordrer og bedre tider. Der er brug for både her-og-nu og langsigtede tiltag til at sikre, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de har og får brug for," siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv i en skriftlig kommentar.

Herfra lyder løsningen dog, at der skal flere udlændinge til.

"Den offentlige beskæftigelse skal holdes i ro, og der er behov for, at endnu flere udlændinge kommer til Danmark og giver en hånd med på arbejdsmarkedet," siger Brian Mikkelsen.