Energiøen i Nordsøen er udset som en afgørende brik i den danske klimaindsats og et værdifuldt udstillingsvindue for hele verden. Alligevel må den kunstige ø omringet af havvindmøller 100 kilometer ude i Nordsøen ikke koste samfundet en eneste krone.

Den politiske aftale om energiøen er nemlig indgået under forudsætning af, at energiøen er rentabel. Det betyder ifølge et notat fra Klimaministeriet, at beregninger for både samfundsøkonomien og projektøkonomien skal vise et plus på bundlinjen.

"Kravet om rentabilitet er helt afgørende for, at projektet kommer til at generere det, der skal til. Det sidste, vi har brug for, er, at strømmen bliver dyrere," siger De Konservatives klimaordfører, Mona Juul.

Hun fortæller, at økonomien har fyldt meget i de politiske forhandlinger og bl.a. Konservative har været bekymrede for, at projektet kunne ende som skattefinansiering på den store klinge.

De foreløbige beregninger fra Energistyrelsen estimerer, at første etape til 58 mia. kr. kommer til at genere et overskud på 13 mia. kr. over 30 år. Samtidig viser dokumenter fra forhandlingerne, at Klimaministeriet forventer, at det bliver nødvendigt at stille statsgarantier for milliarder af kroner for at holde hånden under de private investorer og udviklere, der vil byde på både selve økonstruktionen og de omkringliggende havvindmølleparker.

Den risiko er de Konservative klar til at løbe, men med aftalen om rentabilitet har de muligheden for at hive stikket, hvis projektøkonomien begynder at skride.

"Nu er der lavet en politisk aftale. Forude venter en proces med ansøgninger og projektering, og det tager lang tid. I den proces kan vi trække støtten til energiøen, hvis det viser sig, at det ikke er rentabelt eller fornuftigt," siger Mona Juul.

Energiøen i Nordsøen er flere gange blevet fremhævet som et fyrtårnsprojekt i Danmarks omstilling til et CO2-neutralt samfund.

Planen er at bygge en kunstig ø 100 kilometer vest for Thorsminde. Staten skal være majoritetsejer af selve økonstruktionen, mens private spillere skal byde ind på resten af økonstruktionen og havvindmølleparkerne, der omkranser øen.

Øen, der forventes at koste op mod 11 mia. kr., skal samle strømmen fra havvindmøllerne og sende den videre til fastlandet både i Danmark og mindst et andet europæisk land som f.eks. Holland eller Tyskland.

Første etape af projektet skal have en kapacitet på 3 gigawatt, mens den fuldt udbyggede energiø til 210 mia. kr. skal op på 10 GW.

Mona Juul lægger ikke skjul på, at projektet er risikabelt, men hun insisterer på, at det er en nødvendig vej at gå.

"Vi slipper ikke for at gå i krig med det her projekt. Det behov, vi har for grøn strøm, kan vi ikke opfylde med de havvindmøller og energiparker, som vi kender. Vi skal have fundet nogle andre løsninger, men vi skal selvfølgelig heller ikke fortsætte med projektet, hvis der er ting, som viser sig ikke at fungere. Det er jo første gang i verdenshistorien, at man vil bygge sådan et projekt," siger Mona Juul.

Investorer i energiø kan se frem til statsgarantier 

Bag kulisserne: Store milliardgarantier skal bane vej for risikofyldt energiø