PolicyWatch

Debat: Er det fair, at et offentligt forskningsprojekt kan underminere forretningsgrundlaget i et etableret marked?

Forskningsprojekt laver markedsmæssigt benspænd på private virksomheder ved at tilbyde vederlagsfri konsulentydelser til kommunale jobcentre.

Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Vil jeres kommune have vederlagsfri konsulenthjælp, der kan hjælpe de borgere, der har psykiske diagnoser eller sårbarhed og gerne vil have et arbejde eller i gang med en uddannelse? Forskningsenheden CORE, der hører under Region Hovedstaden, står bag tilbuddet, der næsten lyder for godt til at være sandt. Desværre er tilbuddet også et billede på en glidebane, der både har konsekvenser for det private erhvervsliv og de mere end 50.000 borgere, der er relevante i forbindelse med forskningsprojektet.

Siden 2015 har vi hos IPSCenter Danmark leveret IPS-ydelser (Individuelt Planlagt job med Støtte) til kommunale jobcentre over hele landet i form af enkeltplads-borgerforløb, uddannelsesprogrammer for IPS-konsulenter og IPS som social effektinvestering. Metoden har med succes hjulpet tusindvis af psykisk sårbare personer tilbage på arbejdsmarkedet.

Underminerer markedsgrundlaget

Men det nye forskningsprojekt under Region Hovedstaden, kaldet CORE, underminerer efter vores opfattelse imidlertid markedsgrundlaget for vores forretning. Med støtte fra TrygFonden har CORE til formål at undersøge effekterne af IPS-indsatsen, og forskningsenheden laver ydermere en landsdækkende udrulning af IPS. Her tilbydes kommunerne vederlagsfri  konsulentydelser, der svarer til den ydelse, som IPSCenter Danmark leverer.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi hos både Dansk Erhverv og IPSCenter Danmark hilser den fortsatte forskning på IPS-området velkommen, og intentionerne bag COREs projekt er både rigtige og gode.

Men samtidig undrer vi os også over det vederlagsfrie konsulentarbejde i forbindelse med udrulningen. Når CORE tilbyder kommunerne et gratis produkt, der til forveksling ligner det, IPSCenter Danmark udbyder, laver de et regulært markedsmæssigt benspænd. For at komme forskningen i møde har vi løbende deltaget i drøftelser og tilbudt at have en rolle i udrulningen for derigennem at levere de nødvendige data, men det har forskningsenheden desværre ikke været interesseret i.

Juridiske panderynker

Vores undren er vi ikke alene om at have. Rikke Søgaard Berth, der er partner og specialist i offentlig ret hos advokatfirmaet Horten, har tidligere udtalt sig om det pågældende forskningsprojekt. Hun sagde dengang:

"Efter min vurdering er der tale om ulige konkurrence, når regionen stiller ydelser gratis til rådighed, som private virksomheder lever af at sælge. Ingen kan konkurrere med noget, der er gratis, og når der hertil lægges, at der er et velfungerende marked for IPS-ydelsen, så giver det i hvert fald anledning til juridiske panderynker, at regionen kaster sig ind i indsatsen. Det er urimeligt for virksomhederne, at der ikke er klare regler om det. I relation til sagen er det vigtigt, at de offentlige spillere fastsætter prisen på varer og ydelser konkurrenceneutralt. Det skal sikre en lige og fair konkurrence mellem private og offentlige aktører på de kommercielle markeder."

Konkurrenceforvridende situation

Hos Dansk Erhverv mener vi, at den konkurrenceforvridende situation, som IPSCenter Danmark er havnet i, ikke er et særsyn.

I løbet af de tre seneste år har hvert fjerde medlem af Dansk Erhverv, som sælger til det offentlige, oplevet offentlig hjemtagning af en opgave, som virksomheden enten var i gang med at løse, eller som der var indgået aftale om, at de skulle have løst. Den fremgangsmåde mener vi ikke, er fremmende for dansk erhvervsliv, og derfor bør der rettes mere fokus på problemstillingen.

Noget af det, vi savner, er en klageinstans, for det er helt åbenlyst, at der er tale om en konkurrenceforvridende situation. Det er meget uheldigt, at det offentlige kan underbyde det private marked på denne måde. Men det er også et billede på en uhensigtsmæssig udvikling, hvor det offentlige i stigende grad lukker sig om sig selv og hjemtager opgaver, hvilket også afspejles i det faldende antal konkurrenceudsættelser.

Løsningen er dialog og klare regler

Foruden klageinstansen ser vi dialog og åbenhed som en klar løsningsmodel til problemstillingen. På den måde vil kvaliteten af forskningsprojekterne stige. Årsagen er, at de private aktører besidder en stor specialviden og andre kompetencer, som i langt de fleste tilfælde kan bidrage positivt til projektet og – i det her tilfælde – hjælpe til, at endnu flere psykisk sårbare kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og derved få en forbedret tilværelse.

Hos Dansk Erhverv og IPSCenter Danmark har vi derfor også løbende opfordret til samarbejde og drøftet en mulig opgaveafgrænsning med CORE. Vi har således blandt andet tilbudt at implementere projektet i kommunerne samt at formidle effektinformationer. Disse bestræbelser på at etablere et samarbejde har desværre været uden resultat.

Vi har et håb

Det er en velkendt sag, at kommunerne står over for meget svære prioriteringer, når budgettet hvert år lægges.

Vi ser lyst på de muligheder, som et kernesundt offentligt/privat samarbejde åbner for. Vi efterlyser og håber på mere dialog og involvering, når forsknings-, udviklings- og driftsprojekter planlægges – både på IPS-området og generelt.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier