1. Helt kort: hvem, hvad, hvornår?

Morten Messerschmidt, næstformand og politisk kronprins i Dansk Folkeparti, skal for retten i den såkaldte Meld-sag.

Han er sigtet for dokumentfalsk og for at misbruge EU-midler.

Det hele afgøres af Retten i Lyngby, hvor sagen føres over de næste 11 dage. I alt er der afsat tid til syv retsmøder, og dommen falder den 13. august.

2. Hvad handler sagen egentlig om?

Så skal vi tilbage til sensommeren 2015.

Her holdt Dansk Folkeparti et to dage langt sommergruppemøde på Color Hotel Skagen – et af den slags, der plejer at fungere som optakt til en ny politisk sæson.

Ekstra Bladet afslørede siden, at DF brugte europæiske skattekroner på at finansiere træffet. Det skete gennem Meld, der er et slags paraplyparti for en række højrefløjspartier i EU. Mens offentligheden troede, at DF holdt sommergruppemøde, havde partiet gennem Meld fået 98.835 kr. til at holde en EU-konference på Skagen-hotellet.

I DF’s eget program var der meget lidt EU-politik på plakaten til sommergruppemødet i Skagen, og derfor er Morten Messerschmidt anklaget for svindel. EU-støttekroner må nemlig ikke (mis)bruges til at finansiere nationale politiske partier.

Morten Messerschmidt var på det tidspunkt formand for Meld og medlem af EU-Parlamentet i Bruxelles. Siden 2019 har han siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Man skal også have med, at der er en mystisk underskrift med i spillet.

I forbindelse med sommergruppemødet underskrev Meld og Morten Messerschmidt en kontrakt med Color Hotel Skagen. Her er en vis Jeanie Nørhave opført som personalechef på hotellet. Men det har hun aldrig været. I stedet er hun ansat i Dansk Folkeparti.

3. Hvad er Morten Messerschmidt præcist anklaget for?

To ting. Fusk med EU-midler og dokumentfalsk.

Bagmandspolitiet har gennemgået materiale fra EU’s antisvindelenhed, Olaf, og har valgt at tiltale Morten Messerschmidt for:

1) At svindle sig til støtte på 98.835 kr. fra Meld til en EU-konference på Color Hotel i Skagen, som ifølge anklagemyndigheden aldrig har fundet sted, og som i stedet var et normalt sommergruppemøde.

2) At få Jeanie Nørhave til at underskrive sig som personalechef, selv om hun i virkeligheden var ansat i DF.

I de seneste par år har der været tonsvis af andre skriverier om sjusk og muligt misbrug af EU-midler, herunder en skonnerttur og et andet DF-sommergruppemøde, der blev afholdt i Kolding i 2014. De sager spiller ikke en rolle i retssagen. DF har for længe siden tilbagebetalt over en million kroner til Meld, og ved Retten i Lyngby skal der kun tages stilling til, om Morten Messerschmidt har brudt loven i de to ovenstående tilfælde.

4. Kan han ende i fængsel, og hvad sker der med hans plads i Folketinget, hvis han dømmes?

Ja, han kan ende i fængsel. Faktisk er det en fængselsstraf, som anklagemyndigheden går efter at få Morten Messerschmidt idømt. Det fremgår af anklageskriftet, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

DF-næstformanden er sigtet efter to paragraffer i straffeloven; paragraf 171 og 289. Førstnævnte er dokumentfalsk og kan straffes med op til to års fængsel. Svindel med EU-midler kan give op til halvandet års fængsel.

Det er dog de maksimale straffe, og falder hammeren, kan det også ende med, at Messerschmidt får en bøde. Men anklagemyndigheden satser altså på en fængselsstraf.

Hvis han dømmes, sker der noget interessant. Så skal Folketinget nemlig afgøre, om Morten Messerschmidt er valgbar – dvs. om han må beholde sin plads i Folketinget.

Den slags sker sjældent, og der er ingen nedskrevne regler for, hvornår man sendes på porten. Praksis er dog ifølge Folketingets hjemmeside, at man er »uværdig« til at beholde sin plads, hvis man får en fængselsstraf.

Ergo: I yderste konsekvens kan det ende med, at Messerschmidt ryger i fængsel og ud af Folketinget.

5. Hvad siger Messerschmidt selv?

Det er vigtigt at få med. Hovedpersonen erklærer sig uskyldig og går efter en pure frikendelse.

Det har han sagt til flere medier, herunder Jyllands-Posten.

6. Ikke mere juristeri, lad os tale politik. Hvad kommer det her til at betyde for DF og Messerschmidt?

Det er den slags spørgsmål, der kun kan besvares med nye, men mindst lige så interessante spørgsmål.

Sidste år skabte Morten Messerschmidt ravage, da han kort inden DF’s sommergruppemøde blæste til kristen værdikamp og kritiserede ledelsen for ikke at løfte arven efter partikoryfæerne Jesper Langballe og Søren Krarup. Nogle så det som et stormløb mod DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der som modtræk valgte at forfremme Morten Messerschmidt til næstformand.

Kronprinserollen var nu officiel, og Messerschmidt lægger da heller ikke skjul på, at han gerne vil stå i spidsen for Dansk Folkeparti, når der en dag skal vælges en ny formand.

Partiet har siden folketingsvalget været sumpet ned i en stor vælgerkrise, og derfor har der været spekuleret i, hvor længe Kristian Thulesen Dahl kan fastholde magten. Svaret afhænger formentlig af udfaldet i Messerschmidt-retssagen.

Hvordan vil en fængselsdom efterlade magtkampen mellem DF’s kronprins og formand? Og hvad med en frikendelse? Kan Morten Messerschmidt forblive næstformand, hvis han dømmes? Og hvordan vil folketingsgruppen forholde sig til udfaldet?

Formelt slutter Meld-sagen, når hammeren om 11 dage falder i Lyngby. Men reelt vil den trække spor i Dansk Folkeparti og dansk politik længe endnu.