Selvom det er en deprimerende erkendelse, er klimaforandringerne kommet for at blive. Vi er derfor nødt til at tilpasse vores samfund disse forandringer.

Sådan lyder meldingen nu fra pensions- og forsikringsbranchen, der advarer mod at tro, at en massiv investering i den grønne omstilling er nok.

»Vi kommer til at opleve et andet vejr og klima uanset hvad. Det er den nedtrykkende melding fra videnskaben. Vi opfordrer derfor regeringen til at handle. Hellere i dag end i morgen,« siger Kent Damsgaard, adm. direktør i Forsikring & Pension.

Brancheorganisationen opfordrer regeringen til at lave en national klimatilpasningsplan, hvor det er staten og ikke kommunerne, der styrer slagets gang i kampen mod klimaforandringerne.

Flere kommuner har siden stormen Bodil i december 2013 investeret massivt i at sikre borgerne mod oversvømmelser i forbindelse med stormflodsskader fra have, fjorde og åer, men da vand ikke respekterer kommunegrænser, er det mere hensigtsmæssigt, at staten sørger for en samlet indsats.

»Regeringen er nødt til at træde i karakter nu. Den nye rapport fra FNs klimapanel samt de uhyggelige vejrfænomener, som vi har set i Tyskland og Belgien gør, at det er nødvendigt at handle nu. Vi kommer ikke uden om at tage stilling til, hvordan vi kan tilpasse os en ny vejrsituation,« siger Kent Damsgaard.

Forsikringsselskaberne ved hvor skaderne kommer

En ny opgørelse fra Forsikring & Pension vidner om, at danskerne allerede er begyndt at mærke de nye vejrforhold. I 2020 steg anmeldelser af stormskader til forsikringsselskaberne med 38 pct. og anmeldelser af vandskader med 10 pct. i forhold til året før.

»Der var især fire storme i februar og marts, som var kraftige nok til at komme på DMI’s stormliste, og som fik antallet af storm- og vandskader til at vokse i skadestatistikken,« siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension.

De danske forsikringsselskaber har data, som ret præcist viser, hvor uvejr ofte rammer, og hvor det forvolder størst skade. Det er viden, som selskaberne gerne deler med myndighederne – hvis de fik lov.

»Vi kan desværre ikke bare dele data. Det spænder lovgivningen ben for. Det bør laves om, så det nemt og gnidningsfrit kan lade sig gøre at dele den detaljerede viden, som forsikringsselskaberne har om dette område,« siger Kent Damsgaard.

Han vil helt konkret have regeringen til at sætte penge af til en klimafond, som skal bruges til at tilpasse samfundet det nye klima. Hvor mange penge, der er brug for, har han ikke noget bud på.

Foreslår I ikke kun oprettelsen af en klimafond fordi I – forsikringsselskaberne – ikke gider at betale for skaderne?

»Danskerne kommer til at få betydelige skader som følge af klimaforandringerne, og dem skal forsikringsselskaberne betale for, så vi har da en interesse i at mindske disse skader. Men når det er sagt, så hænger tingene jo sådan sammen, at hvis der kommer flere skader, så kommer der også prisstigninger, fordi der skal være sammenhæng mellem indtægter og udgifter,« siger Kent Damsgaard.

Han peger på, at de danske forsikringsselskaber har en lang tradition for at hjælpe kunderne med at forebygge og undgå skader. Men også her er lovgivningen til hinder for, at selskaberne kan gå så langt, som de gerne vil.

»Vi er underlagt lov om finansiel regulering, og det giver nogle begrænsninger for, hvilke produkter vi må levere. Så selvom vi eksempelvis har data, som peger på, at der med stor sandsynlighed vil ske en vandskade i bestemte huse, er det bøvlet for forsikringsselskaberne at levere et produkt, som kan forebygge det. Denne form for forebyggelse vil vi gerne have lov til at levere mere af, selvom vi er en finansiel virksomhed,« siger Kent Damsgaard.

Minister er enig i opgavens vigtighed

Regeringen er enig i, at staten skal stå for en samlet klimatilpasningsplan.

»Jeg er enig i, at opgaven med at klimatilpasse Danmark er enormt vigtig. Konsekvenserne af klimaforandringerne er store, og vi ser ind i en fremtid med højere vandstand, voldsommere storme og mere regn. Derfor har jeg med bred opbakning i Folketinget sat gang i arbejdet med en samlet national klimatilpasningsplan, som også Forsikring & Pension blandt andet foreslår,« siger miljøminister Lea Wermelin.

Hun er nemlig enig med brancheorganisationen i, at det er dumt at tro, at vand stopper ved kommunegrænser.

»Klimatilpasningsplanen skal sikre en klog, langsigtet og sammenhængende klimatilpasning og hjælpe med at løse de mest påtrængende udfordringer. Arbejdet er i fuld gang, og vi ser på alle oversvømmelseskilder, for vand kender ingen grænser. Vi ser også på finansiering, udfordringer i de gældende regler og løsninger, der går på tværs af administrative grænser, siger miljøminister Lea Wermelin.

Hun kan ikke sige noget om, hvor mange penge der skal afsættes til klimatilpasningsplanen, men understreger, at der er sat penge af andre steder - bl.a. 350 mio. kr. i tilskudspuljen til kystbeskyttelse - i årets finanslov.