Kun ganske få af Danmarks mindre virksomheder har tilsluttet sig et af de mest ambitiøse initiativer på klimaområdet, det såkaldte Science Based Targets initiativ. Ud af de 41 danske selskaber på listen er de 35 blandt landets 100 største, fremgår det af initiativets hjemmeside.

Science Based Targets (SBT) indebærer, at den enkelte virksomhed forpligter sig til at nedbringe sin CO-udledning i overensstemmelse med den globale Paris-aftales mål om at holde den globale opvarmning under 2 grader. Det opfattes som elitedivisionen inden for erhvervslivets klimaindsats.

»Det er opmuntrende, at så mange af Danmarks største virksomheder ser behovet for at opstille ambitiøse videnskabsbaserede mål for at sænke CO-udledningen fra deres forretning. Det er ikke sådan, at kun store, børsnoterede virksomheder kan og bør opstille målsætninger,« siger Maxfield Weiss, europæisk direktør i klimaorganisationen CDP, der sammen med FN, World Resources Institute og Verdensnaturfonden står bag SBT-initiativet.

Virksomheder, der går med i SBT-initiativet, skal aflevere en stribe klimaoplysninger, og efter en vurderingsperiode bliver der opsat offentligt tilgængelige målsætninger for CO-udledningen. F.eks. har ingeniørkoncernen FLSmidth opsat mål om at nedbringe sine udledninger med 100 pct., og at 30 pct. af leverandørerne også tilmelder sig SBT.

Sikker på, at det bliver et konkurrenceparameter

Men det er i udpræget grad de store selskaber, der er gået med i initiativet. Kun seks af selskaberne på listen er ikke blandt de 100 største virksomheder i Danmark.

En af dem er Flowcon International i Slagelse, der laver ventiler til køle- og varmeregulering i bygninger. Selskabet har et mål om at nedbringe CO-udledningen med 30 pct. i 2023.

»Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at komme i gang. Det vigtigste er at komme i gang med processen og fortælle, at man er i gang,« siger Christina Cohr, marketingchef i Flowcon.

Hvorfor skal en lille virksomhed gå i gang med det her?

»Det er et konkurrenceparameter. Jeg er helt sikker på, at det vil komme som et kundekrav, at man kan dokumentere, hvordan man belaster kloden. Og hvordan man kan hjælpe kunderne med at forbedre deres udledninger. Den krystalkugle, vi har set ned i her i huset, har gjort, at vi har sat skub i det nu for netop at være på plads, når det bliver et krav. Det er altid nemmere at stå foran i stedet for at hænge bagved,« siger Christina Cohr.

Lettere med generel CO2-afgift

Blandt de store selskaber, der er med i SBT, er A.P. Møller - Mærsk, Vestas, Novo Nordisk, DSV, Pandora og Lundbeck. De tilmeldte selskaber, der ikke er blandt landets 100 største, er Scan Global Logistics, Ambu, Stryhns, Jupiter Bach, dbramante1928 og Flowcon.

Maxfield Weiss fra CDP betegner det som afgørende at få de mindre virksomheder med.

»De repræsenterer 9 ud af 10 globale virksomheder og er en grundlæggende del af større virksomheders forsyningskæder. Som følge heraf vil vi ikke kunne begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader uden dem,« siger Maxfield Weiss.

Bjarke Roed-Frederiksen, chefkonsulent i SMVdanmark, der er brancheorganisation for små og mellemstore virksomheder, mener ikke, at de mindre virksomheder behøver gå med i initiativer som SBT for at handle klimaansvarligt.

»Jeg vil hævde, at mange små virksomheder nedbringer deres CO-belastning i det små, men nok så vigtigt, at de ikke nødvendigvis vælger at gå med i store, forkromede initiativer, og at de heller ikke altid er lige så gode som de store til at skilte med, hvad de har gjort,« siger Bjarke Roed-Frederiksen, der hellere ser, at regeringen indfører en generel CO-afgift.

Hvis virksomheder ikke går med i klimainitiativer som Science Based Targets, risikerer man så ikke, at de bare fremsætter hensigtserklæringer uden konkret handling?

»Jo, det er derfor, det er godt, at tingene bliver skrevet ned, og man forpligter sig. Men vi synes, det er en lettere løsning, at man får det indarbejdet i priserne (CO-afgifter på energi, red.),« siger Bjarke Roed-Frederiksen.

Aftale har ført til ændret design

Processen med at analysere CO-regnskabet har bl.a. ført til, at Flowcon har omdesignet nogle ventiler, så der bruges mindre messing.

»Vi kan selvfølgelig se på, om vi skal have fløjet varer fra Asien, eller om de skal køres med tog eller sejles, eller om vi skal købe det i Europa. Det betyder bare ikke nær så meget, som hvis vi laver en designændring, så vi bruger mindre materiale,« siger Christina Cohr.

Både CDP og SMVdanmark deler opfattelsen af, at dokumentation af klimaindsatsen hurtigt kan blive et krav fra omverdenen. F.eks. har FLSmidth forpligtet sig til, at 30 pct. af leverandørerne skal have SBT-målsætninger i 2025.

»Større virksomheder er drivkraften: deres egne Scope 3-mål (udledninger fra leverandører, red.) kræver ofte engagerede leverandører, og mange begynder nu at anmode om mål,« siger Maxfield Weiss.