Hvis man vil sikre en højere kvalitet i lovgivningen fra Folketinget, kunne politikerne aftale, at al hastelovgivning bør udstyres med en såkaldt solnedgangsklausul. Sådan lyder et forslag fra fagforbundet Djøf.

En solnedgangsklausul er en dato, hvor loven udløber, hvis ikke en forlængelse eller ændring vedtages.

Djøf repræsenterer blandt andet jurister, økonomer og andre faggrupper, der sidder som embedsmænd og arbejder med den lovgivning, som politikerne ønsker.

Forbundets formand, Henning Thiesen, har med glæde læst statsminister Mette Frederiksens budskab i Politiken om at sænke tempoet på Christiansborg og på den måde sikre en bedre kvalitet i de love, der laves.

Et greb til at få bedre lovgivning kunne ifølge Djøf-formanden være en automatisk udløbsdato på de love, der - tvunget af omstændigheder - bliver nødt til at indføres hurtigt.

"Der kan jo være lovgivning, der er gennemført under nogle bestemte vilkår. Det har vi blandt andet set her under corona. De vilkår vil på et tidspunkt ikke længere være til stede. Så giver det rigtig god mening, at Folketinget har en anledning til at få kigget på: Skal det her fortsætte? Eller bør vi gribe den an på en anden måde," siger Henning Thiesen

Det vil f.eks. give anledning til at genbesøge, om lovgivningen har haft uønskede konsekvenser.

Hastigheden i lovgivningsarbejde er steget

Et eksempel på, hvordan en solnedgangsklausul fungerer, er epidemiloven. 12. marts 2020 skulle Folketingets partier på 22 timer behandle et lovforslag om en ny epidemilov med omfattende beføjelser til myndighederne. Loven blev udstyret med en solnedgangsklausul til 1. marts 2021.

Siden har flere partier prist sig lykkelig for den klausul, da selv regeringens støttepartier bagefter fortrød dele af det, de havde stemt for.

Op til arbejdet med en ny epidemilov, sagde Enhedslistens daværende sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til Berlingske:

"Det er afgørende, at vi får en ny lov, så vi kan sige, at vi aldrig nogensinde kommer til at skulle have en 12. marts igen. Aldrig nogensinde, for regeringen har fået for meget magt."

Hvis man tror, at det opkørte tempo skyldes, at verden under corona-epidemien har befundet sig i en særlig tilstand, der vender tilbage til normalen, tager man ifølge Henning Thiesen fejl.

"Det er noget, der lige så stille har udviklet sig de seneste 10-15 år. Hastigheden i lovgivningsarbejdet og arbejdspresset på centraladministrationen er steget," siger han.

"Det er sigende, at i en undersøgelse, som vi lavede i forsommeren, svarer kun 16 procent af de ansatte i centraladministrationen, at de tror, at arbejdspresset bliver lavere efter corona."

Mette Frederiksen vil ændre arbejdskulturen på Christiansborg