Finanslovsforslaget indeholder den mindste godtepose i nyere tid
En kilde i Socialdemokratiet sagde det som en slags advarsel allerede i sidste uge:
Finansloven bliver ikke noget festfyrværkeri i år.
Officielt fremlægges det store statsbudget senere i dag. Uofficielt er Jyllands-Posten kommet i besiddelse af det 21 sider lange udspil, som har fået titlen ”Hverdagen tilbage - nu ser vi fremad”, som finansminister Nicolai Wammen skal stå og fremlægge her til formiddag.
Her stadfæstes pointen om det manglende festfyrværkeri - bare med lidt andre ord:
»Det bliver i år en mere begrænset finanslov med få centrale prioriteringer,« skriver Finansministeriet.
Den korte historie er, at regeringen kører videre med den politik, der allerede er aftalt.
Den lange historie er ikke meget længere. Men her kommer alligevel detaljer fra regeringens forslag til næste års statsbudget.
Knap så meget krudt
Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor dansk økonomi er kommet i fuldt sving igen. Væksten er på sit højeste i 15 år. Beskæftigelsen er rekordhøj. Virksomheder melder om mangel på arbejdskraft. Der er derfor brug for at træde på bremsen, meddeler finansminister Nicolai Wammen i udspillet:
»Nu ser vi ind i en mere almindelig hverdag. Med godt gang i økonomien skal vi være mere tilbageholdende. Vi strammer derfor finanspolitikken.«
Det er derfor, at finanslovsforslaget ikke er fyldt med krudt. Regeringen vil ikke kaste milliarder af kroner ud i en økonomi, der allerede kører derudad.
Meget af finanslovsudspillet omtaler tiltag, som regeringen allerede har aftalt i en nær fortid. F.eks. minimumsnormeringer, klimatiltag, penge til ekstra lærere og flere sygeplejersker. Eller ting, som den har tænkt sig at gøre i en overskuelig fremtid. F.eks. nærhospitaler, en velfærdslov og initiativer, der skal sikre billigere boliger.
Det er mere begrænset, hvad der står om, hvad regeringen vil gøre i det finanslovsforløb, der begynder nu.
Der skal laves en ny aftale om Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler, som er pressede for tiden pga. hårde indsatte og få ansatte. 240 mio. kr. afsættes til formålet.
Hvad angår problemet med mangel på arbejdskraft, skriver regeringen, at den vil bruge 35 mio. kr. til at »understøtte et bedre match på arbejdsmarkedet« mellem de virksomheder, der står med et job og de mennesker, der står uden et job. Problemet med at sikre den fornødne arbejdskraft henvises derudover til det 10-årige reformarbejde, som statsminister Mette Frederiksen skød i gang for nylig med en meget omtalt konference i Fredericia.
Endelig skal der under finanslovsforløbet forhandles om mediestøtte, digitaliseringsstrategi og en reserveret bunke penge til forskning. Der er også en pulje på 840 mio. kr., som skal uddeles til »de mest udsatte grupper i samfundet«.
Den mindste godtepose
Til sidst i udspillet står den sædvanlige liste med øvrige prioriteter, der indeholder småt og blandet. Bl.a. 38 mio. kr. om året til at bekæmpe bunker i domstolene. 10 mio. kr. til en hotline for identitetstyveri. 40 mio. kr. til en kemiindsats. Nye it-systemer. Gratis vaccine mod pneumokoksygdom. Penge til udenrigstjenesten. Og 4 mio. kr. i fire år til Statens Museum for Kunst i Thy, Kattegatcentret og Danevirke Museum.
4 mia. kr. gemmes til uforudsete coronaudgifter. Det var det, som finansministeren kaldte en krigskasse sidste år.
Tilbage står 1,2 mia. kr. i den såkaldte forhandlingsreserve. Det er de penge, som umiddelbart står til disposition for de partier, som vil være med til at lave en finanslovsaftale. Det er en slags lokkemiddel. Eller en godtepose, som de andre partier selvsagt vil forsøge at gøre større. Det er også det laveste beløb, som en regering har lagt frem i nyere tid, viser Jyllands-Postens gennemgang af finanslovsudspil de seneste 10 år.
At forhandlingsposen er så lille, kan - som nævnt - skyldes, at regeringen ikke vil bruge for mange penge på at fyre op under en i forvejen varm økonomi. Som Kristian Jensen, tidl. finansminister for Venstre, forklarede til Altinget i 2019, kan det også være et tegn på, hvordan regeringen selv synes, at den står over for sine støttepartier:
»Hvis man er stærk som regering, behøver man ikke så stor en forhandlingsreserve. Så har støttepartierne en helt naturlig lyst til at bakke op om regeringen. Men hvis regeringen har behov for at købe meget goodwill af støttepartierne, skal forhandlingsreserven være stor.«
Finansloven fremlægges formelt på et pressemøde i Finansministeriet kl. 11.
