PolicyWatch

Fagbevægelsen forstår ikke mangel på hænder med 100.000 ledige

FH-formand Lizette Risgaard håber, at opkvalificering af ledige kan løse mangel på hænder i visse brancher.

Lizette Risgaard, formand for FH, ser gerne, at forhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne ender med løsninger på, hvordan nogle af de 100.000 kan besætte de stillinger, som arbejdsgiverne har svært ved at få besat. | Foto: CLAUS FISKER

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, kan ikke forstå, hvordan arbejdsgiverne i bestemte brancher ikke kan finde arbejdskraft, samtidig med at over 100.000 mennesker i Danmark er meldt arbejdsløse.

Det fortæller Lizette Risgaard, formand for FH, der gerne ser, at forhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne ender med løsninger på, hvordan nogle af de 100.000 kan besætte de stillinger, som arbejdsgiverne har svært ved at få besat.

"Jeg er lige så undrende som alle mulige andre, hvad det her angår. Derfor mener jeg, at vi skal finde ud af, hvordan vi kan matche de mennesker, der står derude og gerne vil bidrage, og så de arbejdsgivere, som siger, at de har brug for arbejdskraften. Det må alle bidrage til. Det er arbejdsgiverne, det er lønmodtagerne, og det er politikerne," siger hun.

Regeringen har indkaldt arbejdsgivere og lønmodtagere til drøftelser om, hvordan man kan afhjælpe akut mangel på hænder til stillinger hos blandt andet hoteller og restauranter.

Her møder FH op med forslag om, at man forsøger at klæde nogle af de ledige, der ikke kan finde et job, endnu bedre på i stedet for at forsøge at udvide arbejdsstyrken på alle mulige forskellige måder.

"Det mest hurtigtvirkende forslag er målrettet dem, der står på kanten af arbejdsmarkedet og gerne vil have et job," siger Lizette Risgaard.

"Vi vil gerne have mere jobrotation, fordi vi ved, at det virker. Og så seks ugers jobrettet uddannelse til ledige, så vil der være rigtig mange, som arbejdsgiverne kunne invitere inden for med det samme."

Kommunerne er også repræsenteret i forhandlingerne, da de står for at drive jobcentrene.

Ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), er noget af den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, simpelthen ikke til stede.

"Og så er det jo gået rigtig stærkt med at komme godt ud af coronakrisen, og det betyder, at der er en enormt stor efterspørgsel. Vi håber at kunne løse udfordringer både på den korte bane, men også på den lidt længere bane med opkvalificering og uddannelse af nogle af de ledige, der ikke har de kvalifikationer, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet," siger han.

Forstår ikke hvordan permanente ændringer løser akut problem

Arbejdsgivere og andre erhvervsorganisationer har tidligere blandt andet foreslået, at man kan sænke ydelserne for nyuddannede, så det bliver mere attraktivt for dem at få et arbejde.

Et andet forslag, der har været oppe at vende, er, at den beløbsgrænse for, hvornår arbejdsgiverne kan hente udenlandsk arbejdskraft.

Men Lizette Risgaard kan ikke forstå, at permanente ændringer i ydelserne skulle være løsningen på et midlertidigt problem:

"Det her med både dimittendsats og beløbsgrænse er ikke det, vi skal sætte ind med lige nu. Der er ikke noget kvik-fiks lige nu."

Hun påpeger samtidig, at der ikke generelt er en "brændende platform" - altså at manglen på arbejdskraft udgør en trussel mod den danske stats økonomiske holdbarhed. Eksempelvis vurderer De Økonomiske Råd, at de offentlige finanser i Danmark er mere end holdbare.

Regeringen indkalder til drøftelser om fremtidens digitale strategi

Arbejdsgivere vil lokke flere unge og ældre i arbejde

Konservative og Radikale i fælles arbejdskraftsudspil 

Mere fra PolicyWatch

Politikere på stribe kritiserer udflytningsplaner

Det vækker ikke ligefrem julestemning blandt politikerne, at IT-Universitet må skære optaget med 10 pct. Selv politikere fra partier, der har stemt for udflytningsaftalen, vender tommelfingeren nedad.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier