Både i antal jobopslag og holdt op mod størrelsen af arbejdsstyrken i de enkelte lande slår danske arbejdsgivere betydeligt færre job op i den europæiske pendant til det officielle danske Jobnet, nemlig jobbanken Eures.

Det viser et simpelt opslag i Eures og en gennemgang af tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Mens der lige nu er slået 2.927 danske job op i Eures, ligger der 62.804 svenske jobopslag. Holder man det op mod størrelsen af arbejdsmarkedet i de to lande, svarer det ifølge AE til 1,0 jobopslag per 1.000 personer i arbejdsstyrken i Danmark, men 11,5 jobopslag per 1.000 personer i den svenske arbejdsstyrke.

Også i forhold til andre nabolande mod såvel nord som syd annoncerer danske arbejdsgivere i langt mindre grad efter arbejdskraft via EU’s jobbank.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted, mener, at antallet af danske jobopslag er påfaldende lavt i forhold til nabolandene i en tid, hvor mange arbejdsgivere akut mangler folk og efterspørger udenlandsk arbejdskraft.

»Der er 14,6 mio. ledige i EU, og EU er jo i hvert fald et sted at starte, hvis man gerne vil have mere udenlandsk arbejdskraft. Der er fri bevægelighed for arbejdskraften i EU, men det kræver selvfølgelig, at man søger efter folk. Forskellen i forhold til f.eks. svenske og finske arbejdsgivere er så markant, at der må være noget at komme efter for de danske arbejdsgivere,« siger Erik Bjørsted.

3F har svært ved at forstå det

Også formand for 3F, Per Christensen, opfordrer arbejdsgiverne til at rette blikket mod de andre EU-lande i stedet for at kræve lempelser på den såkaldte beløbsordning, der giver udlændinge fra lande uden for EU arbejds- og opholdstilladelse, hvis de får et job til en tilstrækkelig høj løn. For tiden er kravet en årsløn inklusiv pension og feriepenge på 445.000 kr.

Det er ifølge fagbevægelsen på niveau med, hvad gode faglærte tjener i Danmark i dag og derfor angiveligt ingen hindring for at hente faglærte.

»Når man ser på de europæiske jobopslag, er danske arbejdsgivere håbløst bagud. Hvorfor er det, at man ikke lige gør en indsats der i stedet for at skrige på lettere adgang for folk fra tredjeverdenslande? Jeg har lidt problemer med at forstå det,« siger Per Christensen.

Når det gælder byggeriet, som er blandt de brancher, der er ramt af mangel på arbejdskraft, opfordrer han de danske arbejdsgivere til blot at se på den anden side af Øresundsbroen. Mens den danske ledighed nu er 3,8 pct., er ledigheden i Sverige på 9,0 pct.

»Det må alt andet lige være lettere at få en svensker til at passe ind på en dansk arbejdsplads end folk fra lande uden for EU,« siger han.

Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen, afviser, at danske arbejdsgivere ikke gør nok for at finde arbejdskraft i Sverige eller det øvrige EU.

»Jeg synes, at man skal lade arbejdsgiverne selv afgøre, ad hvilke kanaler de bedst rekrutterer medarbejdere. Hvis Eures virkelig var sådan et fantastisk rekrutteringsværktøj, er jeg helt sikker på, at danske arbejdsgivere ville bruge det i langt højere grad,« siger Erik Simonsen.

Samtidig pointerer han, at det i mange år har været udbredt at hente svenske ansatte til hovedstaden som ansatte inden for f.eks. detailhandlen.