PolicyWatch

Styrelse retter fejl i coronapas for folk med tredje stik

En fejl i coronapasset betød, at første vaccinestik forsvandt, når man fik det tredje, men den er nu rettet.

Foto: Martin Lehmann

En fejl i coronapasset, som gav problemer for folk, der har fået et tredje stik med en coronavaccine, er blevet rettet. Det skriver Sundhedsdatastyrelsens direktør, Lisbeth Nielsen, på Twitter.

"Så har vi fået rettet fejlen, og tredje stik vises rigtigt i coronapas-app og øvrige steder, du henter passet. Det vil sige, alle stik kan ses, og man kan rejse på dem. Vi beklager ulejligheden for de berørte," lyder det fra Lisbeth Nielsen.

Styrelsen fortalte om fejlen tirsdag i forrige uge. Den bestod i, at dokumentationen for det første vaccinestik forsvandt, når det tredje stik blev registreret. Det var altså kun de to seneste vaccinationer, der blev vist i passet.

Det kunne give problemer, hvis man skulle rejse til lande, der først anser borgere for færdigvaccinerede et vist antal dage efter andet stik.

Men med fejlen rettet kan borgere, der har fået tredje stik, nu fremvise alle vaccinationer i coronapasset i forbindelse med udlandsrejser, skriver Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.

Mere fra PolicyWatch

EU: Bankers negative renter er umiddelbart efter bogen

EU-Kommissionen vurderer umiddelbart, at det ikke er i strid med reglerne, at danske banker opkræver negative renter på basale betalingskonti. I sidste ende er skal domstolene afklare, om negative renter er efter reglerne. (Opdateret)

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier