PolicyWatch

Fagbevægelsen advarer mod massivt lønpres ved lavere løngrænse til udlændinge uden for EU

Mange almindelige lønmodtageres job vil ifølge fagbevægelsen blive ramt, hvis beløbsgrænsen sænkes til 30.000 kr. om måneden. DA afviser grund til bekymring.

Renovationsmedarbejderes gennemsnitsløn ligger på 31.449 kr. inklusive pension og feriepenge. Arbejdsgiverne ønsker at sænke beløbsgrænsen for, hvornår man kan hente udenlandsk arbejdskraft, til 30.000 kr. | Foto: Casper Dalhoff/JPA

Op mod 400.000 danskere, som tjener et sted imellem 30.000 kr. og 37. 000 kr. om måneden, vil blive udsat for pres på lønnen, hvis Folketinget sænker tærsklen for, hvor meget udlændinge fra lande uden for EU skal tjene for at få adgang til det danske arbejdsmarked.

Sådan lyder advarslen fra Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

»Det vil udsætte flere hundredetusinder helt almindelige danske lønmodtagere for et urimeligt lønpres,« siger Lizette Risgaard.

Hun peger på, at også job som f.eks. renonvationsmedarbejder, hvor den gennemsnitlige månedsløn ligger på 31.449 kr. inklusive pension og feriepenge, ligger over de 30.000 kr., som arbejdsgiverne og oppositionen ønsker at sænke den såkaldte beløbsgrænse til.

Beløbsgrænsen giver opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra lande uden for EU, hvis de ansættes til en tilstrækkelig høj løn. Den nuværende beløbsgrænse ligger på 37.083 kr. om året inklusive pension og feriepenge.

47 forskellige jobtyper for faglærte må besættes af udlændinge

Samtidig peger Lizette Risgaard på, at gennemsnitslønnen for en række faglærte allerede ligger over beløbsgrænsen.

Således tjener en VVS’er ifølge FH i gennemsnit 40.342 kr. om måneden inklusive pension og feriepenge, mens den tilsvarende gennemsnitsløn for en murer er 38.817 kr.

Ved siden af beløbsgrænsen eksisterer en såkaldt positivliste for såvel faglærte som specialister. De to positivlister omfatter stillingskategorier, hvor der er så stor mangel på folk, at arbejdsgiverne her har fri adgang til at hente medarbejdere i hele verden, så længe en række krav overholdes som f.eks. ansættelse til »sædvanlig« løn, dansk autorisation eller bestemte uddannelseskrav.

Pr. 1. juli var 47 stillingskategorier opført på positivlisten for faglærte. Heriblandt f.eks. murer, smed, tømrer, elektriker, mekaniker, kok, bager, slagter, VVS’er og sosu-assistent.

Ikke desto mindre viser en ny rekrutteringsundersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet, at antallet af forgæves rekrutteringer stiger og nu er på sit højeste siden før finanskrisen. Inden for det seneste halve år har danske arbejdsgivere ifølge undersøgelsen forgæves forsøgt at besætte 110.000 stillinger. Det svarer til ca. hvert tredje stillingsopslag.

Fører ideologisk kamp

»Vi er ikke imod udenlandsk arbejdskraft, og hvis der skal flere fag på positivlisten, så lad os tale om det, men arbejdsgiverne fører en ideologisk kamp for at få lov at til frit at importere arbejdskraft fra hele verden. Det er på tide, at de i stedet for viser noget samfundssind og ansætter nogle af de 100.000 danskere, som stadig er ledige,« siger Lizette Risgaard.

Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen afviser fagbevægelsens bekymring for lønkonkurrence fra tredjelande, hvis beløbsgrænsen sænkes.

»Det er jo ikke sådan, at man bare kan ansætte hvem som helst til hvad som helst. Jeg ved godt, at der også nogle steder i vores kreds kan herske den misforståelse, at man så kan få f.eks. it-medarbejdere biligere, hvis beløbsgrænsen sænkes. Sådan er det ikke. Du skal stadig lønne dine udenlandske medarbejdere, som du lønner de danske ansatte på din virksomhed,« siger han.

Men en lavere beløbsgrænse er ifølge Erik Simonsen er langt bedre greb i jagten på mere udenlandsk arbejdskraft end at sætte yderligere faggrupper på positivlisterne.

»Beløbsordningen er uendelig meget nemmere at forholde sig til, og der er jo ingen danske virksomheder, som ikke hellere vil finde medarbejdere i Danmark end at skulle ud at lede i hele verden. Der er ved at brede sig en misforståelse af, at danske virksomheder hellere vil tage til Brasilien for at finde medarbejdere end ansætte nogle, som de kan finde i Køge,« siger Erik Simonsen.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier