PolicyWatch

Finanstilsynet: Bankerne er selv skyld i den regulering, der rammer dem

»Bankerne kan ikke løbe fra, at de selv har drevet udviklingen,« siger finanstilsynets topchef, Jesper Berg, der mener,at bankdirektører har stærke problemer med ordentligheden.

Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, mener ikke, at bankerne har grund til at pibe. | Foto: Jan Bjarke Mindegaard / Watch Medier

Finanstilsynets topchef, Jesper Berg, ryster ikke på hånden, når bankerne brokker sig over, at vagthunden bider for hårdt.

»Jeg lytter til dem, men jeg skal ikke vinde en popularitetskonkurrence.«

Senest har bankerne gennem brancheorganisationen Finans Danmark skudt med skarpt efter tilsynet for at regulere for hårdt med et nyt kapitalkrav kaldet NEP-kravet, der ifølge bankerne selv koster op mod 350 mio. kr. om året. Det vender vi tilbage til.

»Presset for lempelser af kapitalkravene er der hele tiden. Men jeg må sige, at bankdirektørerne lider af dårlig hukommelse, hvis de har glemt, hvor tæt vi var på, at det gik helt galt under finanskrisen,« siger Jesper Berg, adm. direktør i Finanstilsynet, der holder øje med, at bl.a. bankerne opfører sig ordentligt og er tilstrækkeligt kapitaliserede til at modstå nedgang i samfundsøkonomien.

Han understreger, at Danmark var en hårsbredde fra at ende i samme situation som på Island og i Irland, hvor banksektoren reelt brød sammen.

»Her holdt staten hånden under den finansielle sektor, og vi kom godt igennem finanskrisen, men det kunne også være gået den anden vej. Og det samme gjorde sig gældende for landets største bank (Danske Bank, red.),« lyder det fra Jesper Berg.

Han mener, at vi netop har været førstehåndsvidner til klogskaben i at have en velpolstret banksektor.

Finanssektoren ligger, som den har redt

En undersøgelse fra Den Europæiske Investeringsbank, EIB, konkluderede nemlig for nylig, at virksomhedernes adgang til finansiering i bankerne under coronakrisen har været væsentlig bedre i Danmark end i alle andre EU-lande. Vi har heller ikke oplevet det samme som under finanskrisen, hvor kundernes kreditmuligheder i en periode var tørret nærmest helt ud.

Jesper Berg har derfor svært ved at forstå, hvorfor bankerne ikke kan forstå, at det er en rigtig god idé med velkapitaliserede banker.

»Det gælder især, når bankerne selv kan opfylde kapitalkravene ved at lægge indtjening til side og ikke behøver at rejse dyr kapital på markederne. Jeg kan sådan set godt forstå ønsket om, at lov- og reguleringsmøllen maler lidt langsommere. Men det kræver, at de enkelte institutter og sektoren som helhed ikke kører for tæt på kanten. Vi ved af erfaring, at det enkelte institut har en fordel ud af at køre tættere på kanten end de andre, og når det sker, så ødelægges tilliden, og reglerne strammes,« siger Jesper Berg.

Han mener derfor, at finanssektoren ligger, som den har redt.

»Bankerne kan ikke løbe fra, at de selv har drevet udviklingen,« siger Jesper Berg.

Stærke problemer med ordentligheden

Her nærmer vi os et af hovedbudskaberne fra Jesper Berg, når man beder ham at sætte nogle ord på den danske finanssektor anno 2021. Der er nemlig en grund til, at politikere og myndigheder har fokus på den finansielle sektor.

»Finanssektoren har haft stærke problemer med ordentligheden. Befolkningens tillid til bankerne er blevet rystet, og så griber politikerne ind. Og jeg tror, at den måde, som vi i tilsynet agerer på over for sektoren, hjælper den. Det handler om, at vi forbereder os på næste krise og forhåbentlig er med til at skabe en berettiget tillid til det finansielle system,« siger Jesper Berg.

Han køber derfor ikke den kritik, som bankernes interesseorganisation for nylig kom med af udkastet til en ny vejledning om de kommende kapitalkrav, der handler om yderligere økonomisk sul på kroppen, som der kan tæres på, hvis bankerne kommer i krise.

Det er her, at vi vender tilbage til de såkaldte NEP-krav.

Kravene kan enten opfyldes ved at udstede obligationer eller ved mere egenkapital. Sidste metode vil typisk være det dyreste. Og vejledningen er ifølge Finans Danmark skruet sammen på en måde, som i praksis gør det umuligt for de mindre banker at opfylde de nye krav gennem obligationsudstedelser. De må altså vælge den dyre model ved at holde på flere af de penge, som banken selv tjener.

Finanstilsynets øverste chef giver dog ikke meget for kritikken. Og beskylder igen bankdirektørerne for at have en dårlig hukommelse.

»Koster kapital penge? Ja. Men er det dyrere selv at tjene sine penge og lægge lidt til side i gode tider, end at skulle hente kapitalen i dårlige tider gennem obligationsudstedelser? Nej. Det er klart billigst at lægge lidt penge til side under gode tider. Vi kan diskutere indfasningen, men vi går ikke på kompromis med målet. Jeg kan godt huske finanskrisen, og hvad det kostede for mindre pengeinstitutter - ja, selv Danske Bank - at hente kapital, hvis det overhovedet var muligt, når der er uro på finansmarkederne, og det er ikke hensigtsmæssigt,« siger Jesper Berg.

Finanstilsynet meddelte tirsdag, at den udskyder implenteringen af de nye NEP-krav til 2023.

Finans Danmark taler dunder mod tilsynets enegang og overimplementering: "Ekstremt konservativt"  

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier