Regeringen vil genindføre krav om fremvisning af coronapas på en række steder. Det erfarer TV 2.
Her ønsker regeringen et coronapas uanset antal personer:
- Restauranter - take away undtaget.
- Natklubber, diskoteker og partybusser.
- Besøgende på botilbud, plejecentre og sygehuse (nære pårørende er undtaget)
- Besøgende i fængsler og arresthuse.
Her skal der være coronapas ved over 200 personer indendørs eller 2000 udendørs:
- Koncerter og forestillinger.
- Biografer eller lignende storskærmsarrangementer.
- Idræt med betalende tilskuere..
- Større menighedsarrangementer.
- Museer og kunsthaller.
- Gudstjenester og religiøse handlinger.
- Folkeoplysning - herunder aftenskoler.
- Zoologiske haver og akvarier.
- Bade- og legelande samt svømmehaller.
- Forlystelsesparker, spillehaller og kasinoer.
- Konferencer, foredrag, messer og dyrskuer.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har indkaldt til pressemøde om coronasituationen kl. 20.00.