Stemmeprocenten holder sig højere end sidst
Der er indtil videre lidt flere, der har stemt ved årets kommunalvalg sammenlignet med i 2017.
Det viser Ritzaus rundspørge klokken 14 blandt en stribe kommuner og valgsteder, der i alt har 437.000 stemmeberettigede vælgere.
Ved halvvejspunktet på valgdagen har 35,9 procent af dem stemt til kommunalvalget. På samme tid ved valget i 2017 var der kun målt en valgdeltagelse på 29,6 procent i de samme kommuner.
De tal indeholder både brevstemmer afgivet før valget samt de kryds, der er blevet sat, siden valgstederne åbnede klokken 8 tirsdag morgen.
Den foreløbige valgdeltagelse er dermed 6,2 procentpoint højere end ved kommunalvalget i 2017.
En stor del af den forskel kan forklares med, at der i år har været mange flere, der har brevstemt inden valgdagen. Det skete blandt andet på grund af frygt for lange køer og coronasmitte på valgdagen. Der er modtaget omkring 68 procent flere brevstemmer i år end for fire år siden, viser Ritzaus stikprøver tirsdag.
Men stigningen er samlet set lidt større, end brevstemmerne alene kan forklare.
Det kan skyldes, at vælgere har lyttet til myndighedernes anbefalinger om at stemme tidligere på dagen og undgå de lange køer, der typisk opstår om eftermiddagen, når mange får fri fra arbejde.
Generelt er borgernes stemmemønstre blevet "rykket rundt" af coronapandemien, påpeger valgforsker Kasper Møller Hansen.
Derfor er det svært at spå om, hvorvidt de mange brev- og tidlige stemmer "bare" er flyttet fra senere på dagen ved tidligere valg, så den samlede stemmeprocent er stabil eller faldende.
"Det er selvfølgelig en positiv indikator, at mange har valgt at stemme fra morgenstunden. Men jeg tror, det er for tidligt at se det som et tegn på, at det samlede tal vil sige," siger Kasper Møller Hansen, der er professor ved Københavns Universitet.
Ved seneste kommunalvalg i 2017 blev der afgivet flest stemmer i timerne mellem 16.00 og 19.00.
